Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Page 94

XCII
cirkumfleks-tegnet, se fx ‘skoginn’ lra7, ‘skapí’ lva29, ‘þo’ lva30.
Om de enkelte bogstaver er ellers fplgende at bemærke:
Minuskel-a er toetages, den pverste bue sædvanligvis spids foroven
og næsten altid lukket. Det ser undertiden ud som om det var skrevet
som et énetages a, men forsynet med en tværstreg lidt over midten, se
fx ‘at’ lva37, ‘agftv’ 10ra9, ‘tíalldít’ 44vall, mens det andre steder
helt klart ikke er trukket pá denne máde, se fx ‘svma’ 2ra5, ‘dana’
3va22. Det ser nærmest ud som skriveren har trukket den venstre del af
bogstavet som et lille t.
Pá d er buen noget spidsformet mod venstre og pverst trukket med
en hárstreg gennem og en smule hpjre om hovedstregen. Overlængden
slutter som oftest pverst i en fin bue, trukket nedad mod hpjre, se fx
‘dags’ 10ra6, ‘taladi’ 10ral9 og ‘dvaldiz’ 10ra21, eller uden denne
bue, trukket svagt bpjet opad mod venstre. Denne sidstnævnte type fin-
des næsten udelukkende foran overskrevne forkortelsestegn eller som
fprste komponent i dd, se fx ‘leiddi’ lOrall, ‘skilldv’ 10ra33, ‘d/'ott-
ni//g’ 10ra34.
Minuskel-/ er af den angelsaksiske type, bistaven trukket som to
buer, den nederste slutter mod hovedstregen under linjen, se fx ‘eilifa’
10ral8.
g er af den type der ligner tallet 9, spidst foroven og med den hpjre
del trukket lige ned og spidst mod venstre, hvorefter den nederste del
er lukket med en fin hárstreg opad mod linjen, se fx ‘langt’ 10ra7 og
samme linje ‘sig’.
Pá j slutter underlængden i en hárstreg der er trukket i en bue til ven-
stre for hovedstregen og op ad denne mod linjen, se fx 10ra8.
Pá k er bistaven af den r rotunda-lignende type uden underlængde,
se fx ‘ko/mnn’ 10ra6.
r rotunda skrives med underlængde, trukket som en fin hárstreg ned
og en smule skrát mod venstre, se fx ‘þe/V lOralO. En anden type,
uden underlængde, der ligner et lille 2-tal, forekommer ogsá, navnlig
sidst i en linje, se fx ‘edP lvb8, ‘alld/s’ 1 vb 18.
Det hpje fer pá de 10 fprste blade med underlængde, omtrent sá
langt neden for linjen som underlængden pá/og þ, se fx ‘þeff’ 10ra24.
Men pá llr forekommer í uden underlængde, fprst tydeligt i ‘efío
bcrgi’ 1 lva28 og efter f. 11 næsten enerádende.
x er af den diagonale type, uden tværstreg, se fx 10ra27.
y ser nærmest ud som Spehr y3. Det forekommer enkelte gange med
en ubetydelig tværstreg, fx ‘yfir' 10ra6, ‘yckrvm’ 18rb4.
z er forsynet med tværstreg, se fx ‘fvndvz’ lOralO.
q skrives altid med en spids krplle forneden.