Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Side 110

CVIII
1377, den 5. maj eller senere.96 Brevet handler om bytte af gárde
mellem Brynjólfr Bjarnarson, som var forvalter for klosteret pá Reyni-
staður (d0d 1381) og Valgarðr Loftsson. Selvom skriften i dette brev
har adskillige træk fælles med hánd I i D1 og ortografien ogsá viser
fælles træk er der dog adskillige forskelle som enten má antages at
skyldes ændrede skrivervaner hos den samme skriver, eller at der er
tale om to skrivere, men oplært i den samme skriverskole; fx trækkes
den sidste nedstreg pá m og n i brevet neden for linjen, der skrives kon-
sekvent u for u og v, undtagen nár der skrives stort bogstav i begyndel-
sen af en periode; da skrives der V; nasalstregen har en lukket bue for-
oven og tegnet for ra er af den w-lignende type. Man har lagt mærke
til, at pá ff. 25-27 i Reykjarfjarðarbók (AM 122b fol.) gpres der nogen-
lunde forskel pá d og ð pá den máde, at overlængden pá d er enkel,
men ð er forsynet med en bue til hpjre for overlængden.97 Sá vidt jeg
kan se gpres der pá npjagtig samme máde forskel pá d og ð i diplomet
AM fasc. III 8. Som eksempel kan nævnes (der henvises til linjer i
Stefán Karlssons udgave, IO. Faksimiler), nr. 49: ‘uarð ... eígandí’ 1. 2;
‘lond eðr’ 1. 5; ‘nefndra iarða’ 1. 6 osv. d med en slags krplle til hpjre
for overlængden forekommer ganske vist efter / og n, fx ‘nefndr’ og
‘selldi’ 1. 2 og dette dkan ligne det som ellers stár for ð, men de to bog-
staver ser dog ikke helt ens ud. Andre karakteristika som Stefán Karls-
son nævner som særlig kendetegnende for hánden pá ff. 25-27 i
Reykjarfjarðarbók forekommer enten undtagelsesvis eller slet ikke i
brevet, fx skrives a med den pverste etage lukket. En undtagelse er a2 i
‘laga’ 1. 9 og a' i det samme ord senere i denne linje, begge med áben
top. Underlængden pá g er rund, undtagen i ‘dggum’ 1. 8, og det h0je í
trækkes neden for linjen. Alligevel er den fælles markerede forskel pá
d og ð sá karakteristisk og enestáende for disse to kilder (122b, ff. 25-
27, og AM fasc. III 8), at de má antages at være skrevet med den sam-
me hánd.
Guðbrandur Vigfússon var den fprste der udtalte sig pá tryk om at D1
var skrevet med samme hánd som Árna saga byskups i 122b, ff. 25-27,
og, som han udtrykte det: ‘Sturlúngu-blöð þau sem henni fylgja’,98
men om han med dette mente hele Reykjarfjarðarbók eller dele af den
er ikke klart. Kr. Kálund var mere præcis i indledningen til sin udgave
af Sturlunga saga, hvor han skriver at f. 2 i 122b er skrevet med samme
hánd som AM 62 fol. og tilfpjer:
9610 nr. 49.
97 SturlKðl I, s. xxxiii. Stefán Karlsson 1970a, s. 123. ÁBpÞH, s. xiii.
98 BS 1858, s. lxxii-lxxiv.