Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Qupperneq 113

CXI
fra at d2 skrives de rigtige steder for ð end der er i 122b, ff. 25-27, og
dog navnlig hvor d2 skrives efter n eller //. I D1 er d2 langt mere almin-
deligt end d' og stár meget ofte for d\ i dette hándskrift forekommer d'
hovedsagelig foran overskrevne forkortelsestegn og som f0rste kom-
ponent i dd. Sá vidt jeg kan se, er forholdet nogenlunde det samme i
122b, ff. 2 og 28-29 (pá disse blade er skriften de fleste steder pá grund
af slid meget utydelig). I 19 er d' mere almindeligt end i D1, mens bru-
gen af d1, ifplge Peter Foote, er gradvis voksende fra den fprste til den
sidste del af hándskriftet."0 Alligevel fremholder han at d2 forekommer
sjældnere i de hándskrifter som han mener er yngre end 19.111
Hvis det antages, at den forskellige forekomst af d' og d2 i hánd-
skrifter skrevet med samme hánd som D' er vejledende om disse hánd-
skrifters indbyrdes aldersforhold, kunne man tænke sig denne række-
fplge: 122b, ff. 2 og 28-29, og D1 ældst, dernæst AM fasc. III 8, 122b,
ff. 25-27, 19 osv. Hvis dette er den rigtige rækkefplge, má det formo-
des, at skriveren har sat sig for, eller fáet pálagt, ikke at bruge d2 for d
efter at han havde skrevet 122b, ff. 2 og 28-29, samt D' færdig, og det-
te har han prpvet at efterkomme, hvad der nogenlunde er lykkedes
ham, da han skrev Árna saga byskups og begyndelsen af 19; men han
er henfalden til den gamle vane efterhánden som han skrev mere af
dette sidstnævnte hándskrift.
Skriveren har brugt hpjt /’med underlængde i 122b, ff. 2 og 28-29, i
AM fasc. III 8, i begyndelsen af D' og undtagelsesvis i 19, men ellers
ikke, undtagen ét eksempel som Peter Foote har fundet i AM 651 I
4to.112 Dette forhold má bestemt tyde pá, at D’ er senere skrevet end
122b, ff. 2 og 28-29.
Hvis disse hándskrifter er tilvejebragt i den rækkefplge som Peter
Foote foreslár, har skriveren trukket den sidste nedstreg pá m og n ne-
den for linjen og brugt w-tegnet som forkortelse for ra i en bestemt pe-
riode af sin skrivervirksomhed, formentlig omkring midten af den.
Stefán Karlsson skriver i sin indledning til 10,113 at der er en vis lig-
hed mellem hánden pá den her omhandlede hándskriftgruppe og skrif-
ten pá nogle diplomer, som han mener er skrevet af Brynjólfr Bjarnar-
son og hans S0n Benedikt (d0d f0r 1421l14). Dette har Stefán behandlet
nærmere i en artikel,115 og til sidst har Peter Foote udf0rligt gjort rede
110 EIM XIX, s. 23-24.
111 EIM XIX, s. 50.
112 Stefán Karlsson 1970a, s. 122-23. EIM XIX. s. 28 og 50.
11310, s. xxxvii-xxxix.
114 O/ IV, nr. 352.
115 Stefán Karlsson 1970a, s. 126-29.