Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Page 117

cxv
tyndere lige efter denne ukendte skrivers (eller disse ukendte skrive-
res) indslag end de er f0r.122
Da Magnús Þórhallsson havde fáet Jón Þórðarsons del af Flateyjar-
bók i hænde og pátaget sig arbejdet med at skrive den færdig har han
for det fprste indfprt det der var tilbage af Orkneyinga saga og dernæst
fplgende materiale: digtet Noregskonunga tal, Brenna Adams byskups,
Sverris saga, Hákonar saga gamla, elleve kapitler fra Óláfs saga helga
af Styrmir fróði (‘smáir articuli’), Grœnlendinga þáttr, Byskupa ok
kirknatal á Grœnlandi, Helga þáttr ok Úlfs, Játvarðar saga helga og til
sidst annalen. Det sidste der er indfprt i annalen har han skrevet i efter-
áret eller i den tidlige vinter áret 1394.123 Videre har Magnús tilfpjet 3
blade foran den del Jón havde skrevet, dvs. de nuværende ff. 1-3. Pá f.
2 og 3 og pá den fprste side i læg 2, som Jón havde efterladt blank, har
Magnús skrevet digte og nogle korte prosastykker, deriblandt om de
norske kongers herkomst og deres slægtregistre, helt ned til kong Ólafr
Hákonarson. I forbindelse med omtalen af denne gives fplgende oplys-
ninger om hvornár Flateyjarbók blev skrevet (sp. 10.48-50):
Þessi olafr var heitínn eptir hinu/n heilaga olafi k.onungi haralldz
syní eftir sialfs ha«s til visan. hann var þa konungr er sia bok var
skrifud þa var lidit fra higad burd vars herra Jesu Christi .m. ccc.
lxxx. ok .víj. aar.
Dette er ikke skrevet i áret 1387. Det fremgár af slutningen af dette af-
snit, hvor der stár at ‘mm-greta’ blev dronning over Norge og Danmark
‘eftí'r er hon let fanga albn'ct’ (sp. 10.65). Albrecht af Mecklenburg
blev fanget af dronning Margrethes mænd den 24. februar 1389. Nyhe-
den om det kan fprst være náet til Island i sommeren 1389, og fpr har
Magnús ikke skrevet disse fprste sider i Flateyjarbók. Derimod gælder
árstallet 1387 sikkert den del af bogen som Jón Þórðarson havde skre-
vet.124
Hákonar saga gamla slutter med 1. 6 i sp. b pá versosiden af det sid-
ste blad i læg 24 (sp. 750). Derefter har Magnús pá den efterladte blan-
ke del af spalten og pá et enkelt blad han har indsat efter læg 24 (se s.
CXIII) skrevet nogle kapitler af Styrmir fróði Kárasons Óláfs saga helga.
Disse kapitler er uden overskrifter og initialer, hvilket formentlig tyder
pá at de er det sidste som er blevet indfprt i bogen.
122 En kort beskrivelse af ortografien hos denne bihánd (disse bihænder ?) er trykt s.
xxiii-xxiv i FærOH.
123 Se Ólafur Halldórsson 1987, s. 60. Genoptr. i Grettisfærsla, s. 208-09.
124 Jfr. IslAnnStorm, s. xxxiii.