Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Qupperneq 122

cxx
vendt skrivemáde, t for gammelt ð, er hos Jón Þórðarson overalt al-
mindeligt, hvilket viser at i hans udtale er gammelt t i udlyd blevet til
ð, fx ‘bat’ 45.25 for bað, ‘gn'mhugut’ 20.43, ‘höfut’ 119.7, ‘ordz kuit’
162.3, ‘safnat|ín«’ 119.18-19, ‘þiat’ 21.4-5 for þjáð. Ordene ok bað er
skrevet to gange 161.57-58: ‘ok bat | ok bad’. Der göres ingen forskel
pá pronomenet vit og præpositionen við; begge skrives som oftest for-
kortet ‘v*’, mens de fuldt udskrevne enten udlyder pá d eller t, fx
præpositionen ‘vid’ 47.32 (bis), ‘vit’ 119.37, ‘uít’ 119.52; pronomenet
‘uit’ 63.12, ‘vít’ 64.37, ‘víd’ 64.52. Derimod skrives at, hvat, þat og
þit med t i udlyd nár disse ord skrives fuldt ud, undtagen enkelte gange
med th, navnlig i linjeudgang, fx ‘ath’ 23.30, ‘huath’ 263.8. th for t fo-
rekommer ogsá inde i linjen, fx ‘seth’ 54.54, og enkelte gange som
indlyd: ‘æthlödu’ 17.29.
For intervokalisk/og/mellem en stemt konsonant og vokal skrives
ofte fu, fx ‘e|lfui’ 17.14-15, ‘gæfuí’ 18.40, ‘hafua’ 119.32 og 44,
‘lífuínu’ 119.46. Formentlig stár fu ogsá for / alene i navnet Torf-
Einarr, som i 112.34 skrives ‘torfu æinar’ og 21.47 og 57, 22.6,
113.13, 114.46 og 221.21 ‘torfu æínars’.
Klusilerne k og p har Jón Þórðarson udtalt som frikativer foran t,
hvilket ses deraf, at han skriver vekselvis/eller p, g eller k (c) i denne
stilling, fx ‘aftr’ 22.47, ‘dræift’ 119.12, ‘eft/r’ 20.18, 27, 29 og 54,
22.25, 118.22 og 30, ‘gíftu’ 22.59, ‘giptu samlíga’ 119.48, ‘haft’
22.19, ‘keyft’ 20.18, Tiklígt’ 119.22, ‘optoz’ 18.25, ‘optliga’ 21.37,
‘skifte’ 17.10, ‘skíptu’ 46.10, ‘þarftu’ 46.40, ‘§pti’ 21.1, ‘fr/d samligt’
22.1-2, ‘slígt’ 47.57, 118.11, 119.22-23 og 291.5, ‘slikt’ 21.49 og
22.51.
Ordene mik, sik, þik og mjgk skrives som regel med g i udlyd, mens
ek (fx 119.22 bis) og ok (fx 22.34 og 53) skrives med k. Intervokalisk g
skrives enkelte gange gh, fx ‘doghu/n’ 38.4.
Den bestemte artikel skrives som regel med h som forlyd. Der er
dog undtagelser, fx ‘id efra’ 21.20, ‘id eystra sallt’ 30.19.
Foran / og r er h næsten altid bevaret, fx skrives ordet hlutr 7 gange
i sp. 245 og altid med hl (11. 3, 5, 7, 10, 12, 26 og 29). Undtagelser er fx
Tut’ 21.55, ‘Raud’ 22.38 (dvs. hrauð), ‘Rossa kiot’ 24.30.
Der skrives Id for gammelt Ið og lld for gammelt Id. Foran t skrives
som regel dobbelt /, fx ‘allt’ 118.31, ‘Mælltí’ 118.55, ‘hellt’ 535.6.
Særbetegnelse for langt a foran ng er ikke fundet, mens der for æl-
dre eng som oftest skrives eing eller æing, undtagen i præteritum plu-
ralis af verbet fá som vekselvis skrives med e eller ei foran ng, dog of-
tere med e. Ogsá præteritum pluralis af verbet ganga skrives af og til
med e foran ng, fx ‘gengu’ 45.32. Foran ng forekommer de samme