Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Side 172

CLXX
stav i en periode efter punktum. Nár en periode begynder med en ny
linje skrives det fprste bogstav enkelte gange i margenen uden for sp.
a, men aldrig mellem spalterne.
Forkortelsestegnene er for det meste de samme og brugt pá lignende
máde som normalt i samtidige islandske hándskrifter. Den tironiske
note ser som oftest ud som et langstrakt z med tværstreg, se fx de tre ok
2ra36. Tegnet for er/ir ser nærmest ud som et langstrakt s, se fx
‘moder’ lva27. Det stár for er, báde i medial og final stilling, og for r
alene i ordet er. Ét eksempel er fundet, hvor dette tegn stár for ær:
‘\ærV 15vbl7, i slutningen af en linje. For ri og dele af ord bruges
tegn som ligner krpllen over ö, se fx ‘allfnd’ lvb2, ‘jafnn fr/asligha’
lvb21-22, ‘eigi’ lvb6, ‘fyrer' lvb5, ‘riki' lvb21, ‘til' lvb2, ‘þv/’
lvb2. Ordet eigi forkortes som oftest ‘e'’, fx lvb6, 6va28, men fore-
kommer ogsá forkortet ‘ei’ med en vandret streg over /, fx 5vbl5,
6val3. Nasalstregen er af den type som ligner et pá hpjre side liggende
v. Et lille overskrevet o stár som normalt for or, ór (eller pr), for vó i
ordet svá, som skriveren sikkert har udtalt svó, og for on i pronomenet
hon, der som oftest forkortes ‘h°’, men enkelte gange ‘hö’. For ia, ra,
rá, va bruges overskrevet tegn af w-typen, og for ru, rú overskrevet v,
fx ‘grwnr’ 9vb34, ‘trMlikt’ 8va31. Pi-tegnet stár enkelte gange for at
(eller att), fx ‘huar’ 16ral6, 16rb5. Ordformen þeim forkortes ‘þ’ med
en tværstreg gennem underlængden. Som fordoblingstegn over konso-
nanter bruges overskrevet prik. Den forekommer over g, fx Teggía’
lvb21, ‘liggi’ 2vbl4, over k, fx ‘stukto’ 12vb20, ‘dokÁ:o’ 15vb7,
‘ekkV 18ra2 (de to sidste eksempler i linjeudgang), over r, fx ‘fyá’
lvb30, ‘foáada’ 2va5, over t, fx ‘ormsta’ 5ra24, og over t, fx ‘matí’
lval9, ‘setíí’ 2ra22, ‘batí’ 2vb21, ‘vatmí’ 4ra35-36. Overskrevet lille
a, r,t og t har den samme traditionelle funktion som i andre middelal-
derlige islandske hándskrifter.
Der gpres sjældent forskel pá korte og lange vokaler, undtagen pá a
og á. Præpositionen á skrives gennemgáende ‘ái’, fx lvb3 (bis), 14
osv. ai forekommer ogsá fx i ‘áisa’ lva20, ‘fæ’ 2vb24, 29, ‘háit’ (dvs.
hátt) 9vb5, ‘sái’ lvbl5, 2vb35, ‘þía’ 2va31 og enkelte gange bruges oa
uden accent, fx ‘ssa’ lvb9, eller ogsá á, fx ‘árs’ 6va25, ‘hár’ 27rb30,
‘hátt’ 21val3, ‘rád’ 23ral0, ‘sátt malít’ 17rb32. Men disse tegn stár
ogsá enkelte gange for kort a\ præteritum af verbet geta skrives fx
‘gáit’ 18va22 og ‘gaatt’ 16va29, præteritum af verbet nema ‘nám’
25vb24 og ‘nám’ 2vb33, præteritum af verbet sitja ‘sæt’ 3va3, 6va34,
16va32 og ‘saat’ 5rbl8, ordet vansæmð skrives ‘vánsæmd’ lvb26-27
og personnavnet Ari skrives ‘aarí’ 14va28 og 31, ‘aara’ 14va25 og ‘æra’
9rb37.