Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Qupperneq 174

CLXXII
menet þit er skrevet ‘þith’ 28va26, 28, 32 og 38, ‘þít’ 28va24 og ‘þíd’
28va36. Men eftersom th ogsá forekommer for t, fx i ‘letho’ 4va7 (dvs.
létu), ‘sua/'tha’ lval4, 15 og 20 (dvs. svarta), ‘thorvelldr’ 3vbl0, kan
man ikke vide om skriveren har udtalt disse ord med ð eller t, dvs. að
eller at,þið eller þit. Med th skrives ogsá ‘Guthormr’ lva32, ‘Astrith’
llral4, ‘Ast/vth’ llra27, ‘Astr/thr’ 1 lra35, men med d ‘astr/d’ 24rbl7
og 19 og ‘astndr’ 1 lrb8, 14, 20 osv. Som ventet skrives t efter klusil i
endelsen i præteritum af svage verber, fx ‘fylktu’ 4rb20, ‘steyptí’
2vb21, ‘æptí’ 4val7. Pronomenet vit og præpositionen við er som of-
test forkortet ‘v1’. Fuldt ud er præpositionen skrevet ‘vid’ 3rb3, 19vb22
og 20ra27, og pronomenet ‘víd’ 18ra28.
Noterede eksempler pá intervokalisk/skrevet/u er fplgende: ‘hafuí’
24ra28, ‘æfuí’ lva6-7 og 20rb31, og ét eksempel er fundet pá/7r skre-
vet for intervokalisk/, dvs. ‘san«p/-ofhat’ 29ral5. Eksempler pá Ih el-
ler rh for If og rfer ikke fundet.
Der skrives af og til gh for g, navnlig intervokalisk, men ogsá i final
stilling og i lydforbindelsen ng, fx ‘noreghí’ lva6, ‘opt|ligha’ 9vb35-
36, ‘ordfærlíg|ha’ 23ra25-26, ‘Gauf|ugh’ 2ra8-9, ‘vegh’ lvbl4, men
derimod ‘veg’ lvbl5, ‘gullpeníngha’ lval8. En enestáende skrivemá-
de er ‘hand|legh’ 3vb20-21 (dvs. handlegg), hvor gh stár for langt, luk-
ket g.
Der skrives konsekvent h foran / og r. Der skrives fx ‘hlada jarl’
3rb28-29, ‘hlaupa’ 2vb23, ‘hlíop’ 3vb3, ‘hlupo’ 10ra31, ‘hliod’
6va21-22, ‘hlod’ 5va6, ‘hlut’ 10ra9, ‘hlyda’ 6va28; ‘hreystí’ 4rb26,
‘hrid’ 15vb37, ‘hrisí’ 2ra24.
Den bestemte artikel skrives med initialt h, undtagen enkelte gange i
neutrum. Der skrives fx ‘hín/z’ lva5 og 17 bis (mask. nom. sing.),
‘híns’ lva21, 2ra34 (mask. gen. sing.), ‘híner’ 4ral6 (mask. nom.
plur.), ‘hín’ 2ral2 (fem. nom. sing.), ‘hína’ 6ra9 (fem. akk. sing.),
‘híno’ 10ra37 (fem. akk. sing.), ‘hin«a’ 6ra20 (fem. gen. plur.), ‘híth’
6vbl (neutr. nom. sing.), ‘hít’ 4vbl3 (neutr. akk. sing.), ‘hith’ 9rb9,
12va36 (neutr. akk. sing.). Uden h skrives ‘íth’ 17vb28 (neutr. nom.
sing.), ‘íth’ 22vb2 (neutr. akk. sing.), ‘Jth’ 16ra35 (neutr. akk. sing.),
‘jth’ 24va36 (neutr. akk. sing.).
Pronomenet hon er som oftest forkortet ‘h°’, men enkelte gange ‘ho’
med en tværstreg gennem overlængden pá h, se ‘ho«’ lvb2, 2vb4, eller
med nasalstreg over o, se ‘hon’ lvb5.
Der er fundet ét eksempel pá konjunktionen ok skrevet fuldt ud, dvs.
‘ok’ 23ra24. Med k skrives ogsá ‘ek’ lvb5, 6, 19 osv., ‘mik’ lvb30,
‘þik’ 3vb24, 8va26, ‘sik’ lvb21, 2ra2, llvb31, ‘miok’ 3ra6, lOosv.