Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Page 180

CLXXVIII
bogstaver, men desuden efter g og h, fx ‘haleggj’ 29vb3, ‘seggC
29vb22, ‘sigt’ 31ra21, ‘hvgt’ 33ral7, ‘ht§ddt’ 33rbl4, ‘htafna’ 36va36,
‘htoalldt’ 36vb28, ‘htvtr’ 39ral2. Efter a forekommer i kun undtagel-
sesvis i linjeudgang, fx ‘bgiat|erins’ 32va36-37, og ét eksempel er fun-
det pá/ efter k: ‘islenskta’ 54ral7. Kapitælen bruges for langt r, fx ‘fyR’
30ra4, og initialt, navnlig i proprier, fx ‘Ragnhilldi’ 30ra8, men ogsá i
andre ord, fx ‘Rikis’ 30ra32, og i forkortelse for dette ord, fx ‘r1’
30rb36.
Det hpje f er trukket med en lige nedstreg neden for linjen. Det er
forsynet med en meget karakteristisk klat foroven pá venstre side af
hovedstregen, se fx ‘fa/di feggt’ 29vb22.
x er af den diagonale type med underlængde der slutter i en spids
krplle, se fx ‘sextigi’ 29vb6, ‘bloda/x’ 30ra4.
y er nærmest en afart af typen Spehr y3, men uden krplle pá under-
længden. Nogle gange ser det dog ud som v, forsynet forneden med un-
derlængde som en lang hárstreg og undtagelsesvis med en spids krplle,
fx i ‘bygdv’ 35ral0.
z er af den type der ligner et 3-tal med den nederste del langstrakt og
med underlængde der slutter i en hárstreg neden for linjen. Den kan til
forveksling ligne r rotunda, se fx i i ‘vmh’ 29vb21 og z i ‘all valldz’
29vb23.
For æ skrives som regel q som i udseende kun afviger fra e derved,
at bistregen pá q er trukket med en lige streg skrát ned til venstre neden
for linjen, se fx ‘m?ri’ 29vb4, ‘bgndr’ 29vb31, ‘§fí’ 29vb38. Denne un-
derlængde har kun undtagelsesvis form af en krplle, fx i ‘s^ttvzt’
30va6, ‘ngstv’ 41rb23, ‘ngst’ 45ra9. I de fá tilfælde hvor æ forekom-
mer, skrives det som ligatur af toetages a og e, se fx ‘hætt’ 29vb23
(som muligvis er en rettelse fra ‘hatt’), ‘vænligt’ 49ra32, ‘svædínv’
51rb25 (æ rettet fra a), ‘væn’ 65ra2, ‘flædím’ 79va28. Nogle gange
skrives a med krplle enten over eller under, hvad der sikkert skal op-
fattes som rettelse af a til æ, fx ‘manvanlign’ 59ral9 (a2 med over-
skrevet krplle), ‘flamder’ 65val8 og ‘tvi skalldv’ 99rb21 (a med over-
skrevet krplle), ‘satter’ 59rbl8 og ‘kans’ 103rb28 (dvs. kœns, a med
krplle under linjen).
Karakteristisk for hánd B er at den bruger enten o eller œ for q, men al-
drig q og kun undtagelsesvis ö, fx ‘andletz skðpvm’ 49vb36-37,
‘vpphðgi’ 54va36; der skrives fx ‘gvdra/dr’ 29vb3, ‘Ra/gnvalldi’ 29vb5,
‘a/drvm’ 30ra20, ‘fa/dvr’ 29vb8, men ‘fodvrleifd’ 29vbl0, ‘sa/k’
29vb32, ‘sogv’ 29vbl7-18. Enestáende er ‘vovkotr’ 32rbl (dvs. VQk-
óttr), ‘aÚR’ 33va20. Ligaturen œ er ogsá den almindeligste graf for au, fx
‘ga/lardal’ 31va23, ‘ha/sti’ 29vbl5-16, ‘sa/di’ 29vb22, ‘a/stan’ 29vb20.