Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Síða 181

CLXXIX
Forkortelsestegnene hos hánd B er brugt pá lignende máde som hos
hánd A, men de fleste ser anderledes ud. Den tironiske note er af sam-
me type som i fragmenteme 2c og e-h i AM 325 VIII 4to, se s. CLIX,
med ansats der ligner et lille v til venstre for nedstregen foroven og
med en tværstreg gennem nedstregen, se fx ‘ok' 29vb3, 4 og 6. Tegnet
for er/ir er af samme type som hos hánd A, dvs. en langstrakt siksak-
type; den er dog af mere regelmæssigt udseende end hos hánd A. Det
stár normalt for endelsen -er/-ir, for er i medial stilling, ogsá for ær, fx
‘v^ri’ 31rbl, for r alene i ordet er, se ‘er’ 29vbl9, 30ral4 osv., og for
dele af ord, fx ‘sextigi' 29vb6, ‘Rægn\alldr' 29vb7, ‘haRalldr' 29vb9.
Nasalstregen er temmelig fed og foran med en kort ansatsstreg, skrát
hældende op mod hpjre. Overskrevet prik som fordoblingstegn fore-
kommer over d, n, p og t, fx ‘skrydí/an’ 40vb26, ‘sínn’ 29vbl9, ‘vpp’
29vb9, ‘sotr’ 30rb4, ‘þití’ 31ra37. Ordet svá forkortes ‘sw’ 31rb28 osv.
Overskrevet w-lignende tegn stár ogsá for ra og rá, se fx ‘þangb/andi’
30vb28, ‘fram’ 30rbl, ‘fra’ 31ral, ‘bradr’ 31rb4. Tegnet for ur er en-
ten af omega-typen eller af den type der ligner et 2-tal, fx ‘brodnr’
30ra26 (omega-typen) og ‘dottnr’ 30rb7 (med den 2-lignende type).
Pronomenet hon forkortes ‘h°’ 30ral5, 16, 18 osv. Ordet fyrir forkortes
‘f’ i ÓIH og den fprste del af ÓlTr, fx 30rbl 1, 35ra23 osv., mens for-
kortelsen ‘f’ med et overskrevet er-tegn dukker op i den sidste del af
ÓlTr, fprste gang 49ra7, se ogsá 56va32, 61ral5, 61rbl9, og efter f. 64
bruges disse to forkortelser skiftevis; pá f. 71 er der fire eksempler pá
hver af disse forkortelser, og pá f. 111 er forkortelsen ‘f’ med et over-
skrevet er-tegn enerádende, se lllral, 5, rb21, 22 og va7. Ordet með
forkortes i den fprste del af ÓlTr ‘m’ plus det sædvanlige r rotunda-lig-
nende ed-tegn, se fx 30ra4 og b24, 28 og 34, men i den sidste halvdel
bliver forkortelsen ‘m1’ efterhánden den almindeligste. Pá 90r skrives
to gange ‘mi’ (ra25 og rb5) og fem gange ‘m1’ (ra3, 8, 9 og 11 og rbl),
mens dette ord forekommer elleve gange pá 95v og altid skrevet ‘m1’.
Ordet til forkortes ‘t’’ 30ral3 osv. Tværstreg gennem underlængden pá
p stár for ar i ordet ‘paradisar’ 35ra26. Forkortelse for ordformen þeim
skrives ofte ‘þ’ med tværstreg over underlængden, se fx ‘þe/m’ 31ra32,
31vb28 osv., men nogle gange ‘þm’ med vandret streg til hpjre for
overlængden pá þ, fx ‘þm'm’ 30rb20. Enestáende er ‘þ’ med en
tværstreg gennem overlængden, 50vbl, som ellers stár for þat.
Der gpres af og til forskel pá korte og lange vokaler. Nár langt á mar-
keres skrives det á, cá eller ca, fx ‘bátín’ 37va8-9, ‘æ’ 29vb5 (præp.), ‘aa’
31val3,33ral osv. (præp.), ‘á’ 32ra38 (subst.), ‘þveraa’ 39rb8. Som of-
test gpres der dog ingen forskel pá a og á, og præpositionen á skrives tit
‘a’, fx 29vbl4, 15, 20, 31vb38 osv. Overflpdig accent forekommer, fx i