Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Qupperneq 182

CLXXX
‘at háfi’ 30vb23 (fejl for afhafi). For det lange é skrives tit e, navnlig pá
de fprste sider skrevet med hánd B, fx ‘fe’ 29vb30, ‘red’ 29vb38, ‘het’
30ral, ‘len’ 30vb9, ‘ser’ 30vbl8, ‘vela’ 30vbl8, ‘ne’ 30vbl9. Til undta-
gelserne hprer é, fx ‘réd’ 30ral0, ‘hét’ 36val7, og dobbeltskrevet e, fx
‘fee’ 52ra3. Ofte skrives ie for ældre é: ‘vielradvm’ 34rb34, ‘vielvm’
34rb38, ‘lietv’ 35rbl2, ‘ried’ 38vb23 osv., ogsá for ældre e i præteritum
af verbet/a//a: ‘fiellv’ 35ra33, og lige sá ofte skrives der ei, fx ‘hei|lldv’
32vb35-36,36ral8, ‘heizt’ 33rb24, ‘heillt’ 34ral7,38ral5, 108ra2, ‘veil-
rgdi’ 34ra26, Teín’ 34rb29, Teitti’ 40rbl4, ‘Heidínn’ 42rb29, 31 osv.
Enestáende er ‘lieittv’ 76vbl5. Men dererogsáeksemplerpáat der skri-
ves ei for e: ‘eína’ 30ral8 (dvs. ena), ‘eínn’ 55ra3, 55vb25 (dvs. enn),
Teitia’ 47vb27, ‘j neitiad’ 44va7, ‘veilia’ 55rb35, ‘breistír’ 63vbl og 7
(dvs. Brestir). Langt ó markeres enkelte gange med overskrevet accent,
men kun hvor lydforbindelsen vó stár for de gamle lydforbindelser v(> og
vá, fx ‘vón’ 30va31, ‘vór’ 32ra26, ‘vópn’ 34vb32, ‘vóndr’ 41va9. Langt
ú i forbindelsen út markeres ogsá enkelte gange med overskrevet accent,
fx ‘vt’ 32ra24, ‘vtlegd’ 34ra30, 34rb5 osv., ‘vt svdr’ 37val0.
Lange konsonanter markeres som oftest ved dobbeltskrivning. Der
skrives fx ‘obbelldi’ 34ral4, 71va36, ‘haleggr’ 29vb3, ‘hvgfvllan stilli’
29vb24, ‘dottvr’ 30ra8. Langt k skrives som regel ck, men undtagelses-
vis dobbelt k, fx ‘mikkilli’ 43rbl4. Normalt markeres langt mogn med
overskrevet streg eller prik; dobbelt n forekommer dog ret ofte for
langt n, fx ‘brennv’ 29vbl3, ‘eínn’ 29vb29. Kapitæler bruges ikke for
lange konsonanter, undtagen r, jfr. ‘fyR’ 30ra4, ‘í/r’ 30rb26, ‘aÚR’
33va20 osv., og ét eksempel er fundet pá s: ‘os’ 88val3.
Der er hos hánd B, ligesom hos hánd A, ret udbredt inkonsekvens i
betegnelsen af korte og lange konsonanter; der skrives fx ‘okr’ (for
okkr) 31ra35, ‘þick’ (for þik) 31 rb 17 og 21, ‘dvcki’ (for dúki) 35rb21,
‘algodan’ (for allgóðan) 30vbl7, men ‘all matkan’ 35ra25, ‘skamr’
(for skammr) 30rb2, ‘sín’ (for sinri) 30ra33, ‘nafnn’ 30ra30, ‘sotda/dr’
(for sóttdauðr) 30ral og 6. Muligvis beror temmelig udbredt marke-
ring af langt k og t, navnlig foran /, pá skriverens udtale (præaspirati-
on), fx skrives der ‘micklvm’ 31ra34, ‘mickill’ 33rall, ‘mikkilli’
43rbl4, ‘o macklickt’ 33vb36, ‘vittleysing’ 46rb27-28.
Der skrives som oftest vo eller vó for ældre v( og vá, undtagen i or-
det svá, se fx ‘sva’ 29vbl6, 30rb32, 30vb31, 31rb38 osv. Med vo skri-
ves fx ‘vogínvw’ 30rb27, ‘vonc/-’ 30vbl8, ‘hvorcki’ 30vbl8, ‘hvort’
31ra38, ‘von’ 31ra4, ‘vopn’ 31ra29, ‘vori’ 29vb2-3, og med vó fx
‘vón’ 30va31, ‘vór’ 32ra26, ‘vópn’ 34vb32, ‘vóndr’ 41va9.
Den dentale spirant i ikke-initial stilling skrives d, dog med enkelte
bemærkelsesværdige undtagelser. Tydeligt skrevet ð forekommer i ‘vt