Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Síða 198

CXCVI
med Hans Pedersen Litle, men hánd C? siger han skyldes Bárd Nilss0n
(1572 eller 73-1635), sognepræst i Biri, som han mente mátte have
været i Oslobispen Jens Nilsspns tjeneste i 1590-árene, sammen med
en islænder, Jón Guðnason, som blev dpmt til landsforvisning pá det
islandske alting 1589 og, ifplge en notits i AM 258 fol., opholdt sig
længe i Norge. Jens Nilsspn, mente Steinnes, mátte enten have haft
Bergsbók til láns fra ejeren, Hans Pedersen Litle, eller fáet den som
gave.251
Gustav Storm pástod at Peder Clausspn Friis havde benyttet Bergs-
bók i sine skrifter,252 og dette har andre forskere accepteret, bl.a. As-
gaut Steinnes, som i sin artikel i Mál og minne 1962 har givet oversigt
over de tekststykker der i Peder Clausspns skrifter stammer fra Bergs-
bók.253 Steinnes mente at Jon Simonsson i sin tid mátte have haft bo-
gen til láns,254 og om Peder Clausspn skriver han at han har benyttet
Bergsbók altmens den var hos Jon, og muligvis da udskrevet alt det
materiale han senere kom til at benytte i sine skrifter. Ud fra nogle ci-
tater i Peders skrift Om Grpnland og i hans oversættelse af Heims-
kringla drog han dog den slutning: ‘at Peder Clausspn hev hatt Bergs-
bok hjá seg frá 1596 og truleg til han dpydde i 1614’.255
Dette har Jon Gunnar Jprgensen taget op til en ny behandling og er
kommet til det interessante resultat, at Peder Clausspn i alle sine vær-
ker har benyttet excerpter af Bergsbók, men aldrig selve skindbogen.
Excerpternes ophavsmand mener Jon Gunnar Jprgensen var Jon Si-
monsson.256
Som her ovenfor bemærket har Asgaut Steinnes identificeret Bárd
Nilsspns hánd pá marginalnoter i Bergsbók. Disse marginalnoter men-
te Steinnes mátte være skrevet i 1590-árene, da Bárd Nilsspn var i
Oslobispen Jens Nilsspns tjeneste.257 Derefter vides intet om bogen
indtil omkring midten af det 17. árhundrede. Da ser det ud til at den har
været i Danmark. Men den formodning at Bergsbók har været i Jprgen
Seefeldts bibliotek i Ringsted er grundet pá den antagelse, at Seefeldts
amanuensis i árene 1653-59, Páll Hallsson, har oversat det meste af
hándskriftet: Lilja i áret 1656 (Papp. fol. nr. 23), ÓlTr (Linköpings
251 Steinnes 1962, s. 14-18.
252 PCISSkr, s. lix, lx, lxii-lxiii, note 2.
253 Steinnes 1962, s. 26-30.
254 Steinnes 1962, s. 13-14.
255 Steinnes 1962, s. 29.
256 J0rgensen 1994, s. 178-81 og s. 185-93.
257 Steinnes 1962, s. 14-18.