Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Síða 201

CXCIX
Tegnet for er/ir er af siksak-typen, den korte vandrette streg er fed,
men over- og underlængden har meget fine hárstreger, den pverste ofte
svajet i en bue mod hpjre, tydeligt fx 6rbl2 og 14. Foruden for er og ir
kan det stá for eir, fx i ‘meirí’ 5va35, ær, fx ‘nær’ lrbl8, r alene i ‘er’
lrbl3, lva2 osv. Ordene en er forekommer skrevet ‘en’ plus tegnet for
er over linjen, fx lva9.
Pronomenet hon forkortes ‘h0’, fx lrb24.
Nasalstregen bruges pá sædvanlig vis over vokaler som forkortelse
for m og n, men forekommer desuden én enkelt gang forbundet med k:
‘ofsokn’ lrb36 (sidste ord pá siden). For ur bruges en afart af omega-
tegnet, skrevet nærmest som ligatur af énetages a og v; det forekom-
mer temmelig ofte som tegn for svarabhaktivokal + r, fx ‘hatnr’ lval,
‘sialfnr’ lval6, ‘vitnr’ lrb29 osv. For ra og rá bruges overskrevet pi-
tegn, fx ‘fram’ lrb27, ‘fra’ lrb30. Dette tegn kan ogsá stá for vó nár
ordet svá forkortes, fx ‘sno’ 3va34, men dette ord forkortes ogsá ‘s’
med overskrevet lille a, fx lvb25. Overskrevet t stár for ed i ordet með,
fx lrbll og 27, 5va3 osv. Pronomenet þeim forkortes altid ‘þ’ med en
tværstreg over underlængden, fx lrb3, 7 osv.
Der markeres ikke forskel pá korte og lange vokaler, undtagen ved
præpositionerne á og í. Præpositionen á skrives ‘æ’ pá f. 1, fx lrb25,
lva7, 8 osv., men senere bliver ‘á’ det almindeligste, se fx 2rb4 og 7,
2vbl0, 3rbl2, 5va21 osv. Præpositionen í skrives altid som ligatur af í
og /, se fx lrb6, 7, 14 osv. For at markere lange konsonanter bruges tit
overprikning, fx ved g i ‘glugga’ lrb6, ved m i ‘ramma’ lva22, ved n i
‘sonn’ lrb28 (dvs. sgnn), men nasalstreg forekommer ogsá over n som
fordoblingstegn, fx ‘inn' lva9, overp i ‘upp’ lrbl8 og over det hpje fi
‘vif/u’ 5rb29.
For e og é skrives tit e, men aldrig ie. Derimod er der mange eksem-
pler pá diftongen ei skrevet for é, fx er personnavnet Héðinn skrevet
‘heidin’ lrb30, 31 og 32; for lét skrives ‘leít’ 3rb37, 6val7 osv., men
derimod Tet’ 2rbl9 og Tetv’ 4va30; for léttu skrives Teítto’ 4vb8 og
for réðz skrives ‘Reidz’ 6ra6.
Som oftest skrives der u báde for kort og langt u og som sidste kom-
ponent i diftongen au. I endelser forekommer dog af og til v skrevet for
u. Initialt er v det almindeligste, báde for u og v, men w forekommer
dog ret ofte, fx ‘wor' 2rbl4, ‘woro' 2rbl9, ‘wm' 2rb25, ‘Windr’
4rb35, ‘wpp' 5va7 osv.
Eksempler pá afrundet y i ordene fyrir, yfir og i præteritum af verbet
skulu er ikke fundet. Sammentrukne former af ordet mikill skrives
‘mikla’ lrb6 (adj.), men ‘myklu’ lval (jfr. I 293, v.l. til 1. 14) og 6val8
(adv.).