Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Qupperneq 202

cc
For æ skrives som oftest æ, fx ‘bæn’ lrb26, ‘ætt/r’ lval4 osv., men
ogsá ret ofte e, fx ‘bredr’ 6rb35, ‘kuedit’ lva4 (dvs. kvæðit), ‘etla’
3va6-7. Ét eksempel er fundet pá q\ ‘st§di’ 6rb33. æ skrevet for e fin-
des ikke.
For q skrives enten au, fx ‘saumu’ lrb9, ‘aur’ 1 rb 14 osv., eller o, fx
‘hofdu’ lrb9, ‘born’ lva3. Eksempler pá q eller ð er ikke fundet. For
gammelt 0 skrives e i ‘erendí’ lva20, ‘Rerv’ 4rb34 og 4va26, men ey i
‘keyru’ 6rb31.
Lydforbindelsen vá er gáet over til vó, fx ‘suo’ lrbll, 16 osv., ‘tuo’
lva4, ‘voda’ 4rb7, ‘vondwm’ lval9.
Der skrives a foran ng, fx ‘langt’ 6va26, men da der ikke markeres
forskel pá a og á, undtagen nár á stár som præposition, kan det ikke
bestemmes om skriveren har udtalt a eller á i denne forbindelse. Der
skrives skiftevis ei eller e foran ng, dog oftere ei. Der skrives fx ‘eíngí’
lrb35, 2rb28 osv., men ‘engí’ 7ra33 og 7vb6, ‘eínglí’ 5val8, ‘eingla’
5va21, men ‘engli’ 5va24, ‘dreíngí’ 4va28, ‘leíngi’ 6rb32, 7rb32, men
‘lengi’ 6rb32, 7va2 og ‘lengur’ 5rbl6. Præteritum og afledte former af
verberne ganga og fá skrives med eng, fx ‘fengít’ 3va24-25, ‘ranfengí’
5rbl0, ‘Gengu’ 3rbl6 og 4vb4. For q foran ng skrives enten au eller o,
fx ‘aunga’ 3rbl3, ‘veidi faung’ 6rb2, ‘laungwm’ 2rbl0, 5val3, ‘drong-
um' 6ra2, ‘long’ 6rb29.
Det nægtende præfiks er altid skrevet o, fx ‘oþydr’ 2val7, ‘ouml-
ugr’ 7rb6. Præpositionen ór skrives ‘or’ 2rb37, 3rbl2, 3va31 osv.
Nár endelsen -ir skrives fuldt ud er den pá to undtagelser nær skre-
vet med /, fx ‘mícklír ok sterkír’ 2rb 13-14; undtagelserne er ‘mein-
gcv'der’ lva5 og ‘saker’ lval8. Endelserne -igr, -ligr, -liga skrives
ogsá med /, fx ‘almattigs’ lrb28, 4vbl3, ‘makligt’ 4rb4, ‘syniligum’
3val7, ‘tomliga’ 2rb9. En undtagelse er ‘skyndí legaz’ 4vb2. Der er in-
gen eksempler pá svarabhaktivokal skrevet fuldt ud, undtagen i ordet
munr, skrevet ‘mvnor’ 3va32, men adskillige pá tegnet for ur for den
ældre endelse -r, se s. CXCIX. Af r-stammerne bruges enstavelsesfor-
mer i oblik kasus, fx ‘brodr dottr’ lrb32.
Skriveren har ikke været helt sikker pá den gamle adskillelse af ð og
t i udlyd efter vokal. Han skriver altid præpositionen vió med d, fx
‘uid’ lra20, 5va26, ‘vid’ lrb8 osv., t i ‘at’ lrb2, 3, lvb29 osv., ‘ÞAt’
lrb25, ‘þit’ 3rb5, 6, men ogsá t for ð i ‘hofut’ 1 rb 15, ‘tnmat’ lrb35,
‘bat’ lva29, 2va22. Ellers skrives t eller d i endelser efter den regel, at
hvis stammen udlyder pá d eller t skrives d, men ellers t.
Der skrives p foran t i ‘alpta f’ 5rb28, ‘ept/r’ lrb26, ‘opt’ 2rb25,
‘þyrptí’ 6rb33, men derimod/i ‘þa/'ftu’ 2va23.
Eksempler pá markeret palatalisering af g og k foran fortungevoka-