Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Qupperneq 203

CCI
ler er ikke fundet, men skrivemáden ‘bægiar’ lva32 (hvor gi stár for
halvvokalen j) vidner om udtale af intervokalisk g som palatal stemt
frikativ foran fortungevokal.
Der er to eksempler pá kt skrevet for ældre gt: ‘s[a]kt’ 6rbl8 og
‘fylkt’ 3rbll.
Foran I er h som oftest bevaret og altid foran r. Der skrives fx ‘hlífa’
5va22, ‘hlifdi’ lrb20, ‘hliop’ 1 rb 18, ‘hlutr’ 4ra4, ‘hlnmm’ 3val7, men
‘luti’ 5val3, ‘luta’ 3va33 og ‘lutuw’ 5rb8; ‘hredd/r’ 3rb6, ‘hrid’
lva21. For ældre kn skrives hn i ‘hnarrar bríngu’ 6ra4.
Den bestemte artikel skrives kun én gang med initialt h: ‘hinn’ 4va4
(mask. nom. sing.), men ellers uden h, fx ‘ín’ 6vb23 (mask. akk. sing.),
‘inn’ 5rb29 (mask. akk. sing.), ‘en’ 6vb23 (mask. akk. sing.), ‘enum’
3va26 (mask. dat. sing.), ‘it’ 3rb27, 6ra30, 7rb3 (neutr. akk. sing.),
‘ino’ lva5 (neutr. dat. sing.), ‘ín’ 7va35 (neutr. nom. plur.), ‘enu’ 6va6
(neutr. akk. plur.).
Der skrives k overalt i ek, mik, þik og mjgk, ‘ek’ lval2, 3rb3, 4, 5
osv., ‘mik’ 2va23, ‘þik’ 3rb3, ‘miok’ lrb33, 2rbl4.
For gammelt Ið skrives konsekvent Id, fx ‘huild’ 5va27, ‘taldi’ lrb25,
‘þoldi’ lva5 og 12, men lld for gammelt Id, fx ‘helldr’ lrb36, ‘snílld’
lrb27 osv. Foran t skrives II, fx ‘allt’ 4ra27, ‘ villt’ 4ra21. Foran genitiv-
endelsen er Id assimileret i ‘giallz’ 6rb30 og ‘hallz’ (dvs. halds) 5va2.
For r bruges de sædvanlige tre tegn, den karolingiske minuskel, r ro-
tunda og kapitæl (r). Kapitælen bruges navnlig initialt, fx ‘Reiddutz’
lra26, ‘Radi’ lrb3 osv.; minusklen forekommer ogsá initialt, fx ‘radin’
1 rb 19, men ellers báde i indlyd og udlyd, fx ‘Þessir ok en fleírí’ lra22,
men r rotunda er dog den variant der forekommer oftest og efter alle
bogstaver, undtagen i og t. Der skrives fx ‘annaF 2rbl2, ‘húd’ lva21,
‘halh’ 5rb21, ‘ste/da’ 2va5, ‘grnm’ 3rb30, men desuden som ventet t
efter de runde bogstaver og efter g og y. En undtagelse, som viser at
skriveren ikke har kendt til den gamle regel om brugen af r og r rotun-
da, er ‘bajdr’ 3rb8, hvor der skrives i efter a og r efter d.
Somnormaltskrivesderjciordsom ‘laxa/ dal’ lva21, ‘auxney’ 6ra9,
‘vaxa’ lrb36, men x bruges ogsá for gí, fxi ‘heilaxanda’ lva23-24.
Der skrives pá sædvanlig vis z som genitivendelse efter dental, fx
‘islandz’ 5rb28, ‘traustz’ 5va3, ‘fullz’ 3rb21, ‘mannz’ 2rb7. I ‘flioz
dal’ 5rb33 er dentalen udeladt. En undtagelse er ‘þoruallds’lra31. Med
z skrives ogsá ‘veizlur’ 4vbl5 og 6rb32, men derimod skrives í i
‘brígsli’ lval8 og efter vokal + ð, fx ‘guds’ lrb28.
Mediopassiv ender som oftest pá z, fx ‘duolduz’ lva21, ‘nalgudvz’
lrb4-5, ‘samþyckiaz’ lrb3, ‘glediaz’ 7val0-ll osv., men mange gange,
og alle parallelle med de foregáende, er endelsen skrevet tz, fx ‘gangatz’