Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Qupperneq 204

CCII
7va8, ‘lagditz’ 1 rb 12, ‘seigítz’ lvb29, ‘synitz' 5vbl5; jfr. ogsá ‘eytz’
7vb26, ‘komitz’ 4rbl9. Ét eksempel er fundet pá st: ‘stridvmst’ 7rb28.1
superlativ skrives endelsen med zst, fx ‘sætazsta’ 5vb31, med zt, fx
‘bedzta’ 7ra27, eller med z alene, fx ‘skyndí legaz’ 4vb2.
Af enkelte ordformer og ortografiske ejendommeligheder er fplgen-
de noteret:
Ordet brott skrives som regel ‘brutt’, fx 4va25, 4vb8 osv. En undta-
gelse er ‘aburt’ lrb20. Der skrives fuldt ud ‘eda’ lvalO, 4vbl8, men
‘edr’ 2rb23. Der er to eksempler pá at den gamle form af 1. person sin-
gularis af verbet vera i præsens indikativ er bibeholdt: ‘em ek’ 3va20,
‘ek em’ 7rb8. ‘flyta’ 5va6, for det normale flytja, er muligvis skrive-
fejl. Verbet gera skrives med tegnet for er i rodstavelsen: ‘gera’ lra28,
6vbl8, ‘gerV lrb24, ‘gmluz’ 6rall. Enestáende er ‘Geyrdu’ 7rb35 og
‘gíor’ 6ra8. Skrivemáden ‘gnokt’ 5va29 afspejler sandsynligvis skri-
verens udtale af k foran t som ustemt spirant. Der skrives ‘iamstyrk’
3va30, ‘kuíkenda’ 6rb4, ‘kuonru’ lva8, ‘Nuckur/r’ 5vb3, ‘snemma’
6va34, ‘tidíndi’ 6va5, ‘þiki’ 4ral9.
Præteritum af verbet veröa skrives ‘vrdu’ 2rb34, men præteritum
participium ‘vo/dín’ 3rb27 og ‘vordit’ 4vb33.
Verbet segja skrives ‘segía’ lvb34, ‘segir' 4ral, men ‘seigítz’
lvb29, ‘seigit’ 3va31.
Monoftongering af diftonger er enkelte gange markeret. Der skrives
‘beddí’ 6rb30 for beiddi, ‘bena’ 7ra27 for beina, ‘Rent’ 3val4 for
reynt, ‘gunlogr’ lvb23 for Gunnlaugr, ‘nodign?-’ 5rb9 for nauðigr.
Af skrivefejl er fplgende eksempler noteret: ‘alpa fiord’ 5va7 for
AlftafÍQrö, ‘goflíno’ lrblO for gólfinu, ‘Sal’ 6vbl4 for Skal, ‘þan-
brandz’ 5va8.
Datering og proveniens
C6 er af Kr. Kálund dateret til ca. 1400.261
Der er i C6 ikke sket sammenfald af i og y. Man kan da regne med at
det ikke er skrevet efter ca. 1500. Novationer som brug af r rotunda ef-
ter sá at sige alle bogstaver, rodstavelsen i verbet segja skrevet med
diftongen ei, mediopassivendelsen tz, ordformen brutt, diftongen ei <
é, w skrevet for v m.m. tyder pá, at C6 næppe er ældre end fra midten af
det 15. árhundrede. Efter skriftens udseende og ortografien at dpmme
kan det godt være fra omtrent samme tid som AM 81a fol. (Skálholts-
bók yngsta).262
261 KálKatAM I, s. 558.
262 Holm-Olsen 1986. Indledning, s. xli-xcix.