Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Blaðsíða 206

CCIV
z er af den type som ligner r rotunda med underlængde og uden
tværstreg.
y skrives som ligatur af i og j med prik over.
æ skrives som ligatur af énetages a og e, den fprste komponent skrevet
som a ellers, den anden som et 7-tal med kort ansats og nedstregen truk-
ket skrát ned mod venstre over den hpjre del af a og neden for linjen.
Tegnet for ar skrives som et lille r over linjen, den samme type som
det ellers benyttede minuskel-r (se her ovenfor), tydeligt fx i ‘þar var’
lrb27.
Forkortelser er almindelige. Tegnet for ok er af den type som ligner
z med tværstreg, fx ra4, 19 osv. Overskrevet a kan stá for na: ‘sina’
ra20. Tegnet for er/ir ligner et lille n med den sidste nedstreg trukket
længere ned end den fprste. Det stár pá sædvanlig máde for er og ir og
for r alene i verbalformen er, fx ‘er’ ralO, 15 osv. Ordet fyrir forkortes
‘f ’ ra6, men for yr bruges et lille overskrevet r rotunda, fx ‘fyrst’ rbl4
og ‘fyrstv’ val5. Dette tegn stár ogsá normalt for ur, báde inde i ord og
i endelser, fx ‘spwrdi kongur’ ra5. For ra bruges det forkortelsestegn
som ligner w, fx ‘sigra’ ral3, ‘fra’ ral5 osv. Nasalstregen stár for m og
n og forekommer normalt over vokaler, men desuden over konsonan-
ter, fx over/i ‘nafna’ va31, over g i ‘tignar’ ra28, over p i ‘vapn’ ra21
og over i i ‘ojmin’ ra20. Det bruges ogsá som fordoblingstegn over n,
fx ‘enn’ rall, ‘eín«’ rb25 osv. Ordet svá forkortes ‘s°’ vb34. Dobbelt
overskrevet tt stár for itt i ‘þitt’ rb6, sidst i linjen. Ordet þeim forkortes
‘þ’ med en tværstreg over underlængden, fx ral8.
Der markeres ikke forskel pá korte og lange vokaler, undtagen pá a
og á, idet á tit skrives med dobbelt accent, fx ‘sá’ ra2, ‘áttir' rb5,
‘ádur’ va23 og 31, Tás bogwm’ val6-17, ‘mál’ val8-19. For é skrives
e, fx ‘fe’ rb6, ‘let’ rb8, 9 og va2. Eksempler pá ie eller ei for é er ikke
fundet. Præpositionen í skrives ‘j’, fx rall, 13, 15 osv. Ellers gpres der
ingen forskel pá i og í. Den enkelte gange forekommende accent over i
markerer hverken længde eller lydværdi. Initialt skrives j i ordet jarl,
hvad enten det er forkortet eller skrevet fuldt ud, se fx ‘jarl’ ra26, ‘j.’
ra29, desuden i ‘jofwrs’ vb21 og ‘jar«spav«g’ rb29, men derimod
‘iarnbardin«’ rb32.
Lange konsonanter skrives dobbelt, undtagen langt k der skrives ck,
n der skrives med overskrevet nasalstreg som fordoblingstegn, og i der
overprikkes, fx ‘snojre’ rbl3 og 20.
For den gamle lydforbindelse vá skrives enten va eller vo. Der skri-
ves ‘svo’ rbl2, 30, ‘Svo’ rb20, men ‘sva’ rbl3, va6 og 20 og ‘hvarir’
rb34. For gammelt vq skrives va i ‘vap«’ ra21 og som ventet vo i
præteritum pluralis af verbet vera, fx ‘vorv’ ra4.