Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Side 212

ccx
(Huitfeldt og PCl), 25r (Huitfeldt), 26r (Huitfeldt), 26v (Huitfeldt),
28v (Huitfeldt), 29v (PCl), 30v (Huitfeldt), 33v (PCl), 38r (PCl), 38v
(PCl), 39r (PCl), 39v (PCl), 41 r (PCl), 54r (PCl), 60v (PCl), 62r (PCl),
69v (PCl267), 80r (PCl), 83r (PCl), 86v (PCl), 87v (PCl).
Pá 34v, ud for tekst fra Jómsvíkinga saga, der stammer fra D2, er der
to randnoter med tekst fra hovedforlægget, den f0rste ordene I 194.3-4
‘hann - honum’, den anden I 194.4-5 ‘er1 - sino’. Der er ogsá enkelte
randnoter med tekst fra det hándskrift stammende fra D2 som skriverne
har benyttet, den f0rste 74v, indvist efter II 78.15 ‘baní’, det er det
samme indskud der er trykt II 78 under teksten. Den anden 76r; her er
ordene II 87.17-18 ‘Feck - kiðti’, hvilke, ligesom i BC1’2, har manglet i
hovedforlægget, indvist efter II 87.16 ‘hátíð’. Den tredje, 89r, er et ud-
drag af det indskud fra D2 der er trykt i II 173-74 under teksten. I be-
gyndelsen af denne randnote er der en kildehenvisning: ‘Eirn extract
sógun/zar greincr’.
Enkelte af disse randnoter er rene varianter til det der stár i teksten.
Pá 44rl8 er der henvisningstegn i linjen efter I 323.7 ‘rikaztr’ og ‘01-
modur hin/i gamle son haurda Kaara’ skrevet i margenen. Pá 55v stár
der ‘þorlak/i/" Silfr/’ i teksten som i C2,8, se I 333, v.l. til 1. 12.1 marge-
nen uden for linjen stár der ‘þorkell silfrF i C9. Pá 62r stár der i C9
‘herefdi’ med et henvisningstegn foran og ‘gylltann hamar’ skrevet i
margenen, jfr. PCl, s. 157.12. De vigtigste af disse randnoter stár pá
102r-104v og 172v-173v, hvor der ogsá er rettelser i teksten. Disse
randnoter og rettelser er alle hentet fra llr-13r i AM 39 fol. og et nu
tabt blad af samme skindbog. Desuden er der pá 174v enkelte rettelser
i teksten og tre randnoter og pá 191 r ét sted rettet i teksten og to rand-
noter, den ene temmelig lang, hentet fra AM 66 fol. (Hulda).268
Ortografien
Den oplysning i overskriften til ÓlTr at C9 som oftest fplger sit forlæg
med hensyn til ortografi og forkortelser (‘vijdast stófud og Bunden
eins’) er vel kun et vidnesbyrd om skriverens gode forsæt, mens den
ved efterprpvning er langt fra at holde stik. Det sker ganske vist at skri-
veren efter forlægget har optaget en for ham ellers uvant stavemáde,
navnlig i versene, fx ‘§li’ 103v21, jfr. C3 lrb39 (II 293.3), men ogsá i
prosaen, fx ‘tysvar’ 103r33, jfr. C3 lral5 (II 290.1), ‘daghverdar’
104v45, jfr. C3 2va35 (II 303.12), ‘treligaz’ 104r32, jfr. C3 2ral7 (II
298.16). Han har sikkert ogsá stpttet sig til forlægget nár han i over-
267 PClSSkr, s. 420-21.
268 Ólafur Halldórsson 1976, s. 391-406. Genoptr. i Grettisfærsla, s. 149-66.