Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2000, Page 270

FORHOLDET MELLEM
HÁNDSKRIFTERNE
Alle de primære hándskrifter der er benyttet i nærværende udgave
stammer gennem mellemled, formentlig mange, fra en tabt original.
Ved underspgelsen af hvordan originalens tekst er bevaret i de forskel-
lige hándskrifter er man sá heldigt stillet, at man stadig har adgang til
parallelle tekster af tilstrækkelig mange af de kilder sagaens kompila-
tor har benyttet, sáledes at man ved hjælp af disse tekster kan kontrol-
lere hvor ét eller flere af sagaens hándskrifter afviger fra originalens
ordlyd. De skrifter der kan benyttes til dette formál er fplgende: 1) Den
særskilte Óláfs saga helga af Snorri Sturluson. 2) Heimskringla. 3)
Óláfs saga Tryggvasonar af Oddr munk Snorrason. 4) Landnáma. 5)
Kristni saga. 6) Hallfreðar saga. 7) Færeyinga saga. 8) Jómsvíkinga
saga. 9) Laxdœla saga. 10) Jómsvíkinga drápa.
Eksempler pá tekstvarianter i enkelte hándskrifter eller pá varianter
der er fælles for to eller flere hándskrifter er i det fplgende sá vidt mu-
ligt hentet fra de dele af sagaen der er bevaret i alle de primære hánd-
skrifter. Der tages kun hensyn til rene tekstvarianter, mens afvigelser
som muligvis er opstáet gennem de forskellige skriveres vilkárlige æn-
dringer, fx hvor pronomen veksler med substantiv i to eller flere
hándskrifter, lades ude af betragtning.
Foruden vilkárlige afvigelser fra kildemes tekst forekommer der en-
kelte fælles læsemáder i alle de primære hándskrifter som má anses for
at være skrivefejl og som enten má være indlpbet i originalen (*0) el-
ler arketypen345 (*A):
1) I 34.13 mann fundr ok fagnaðr ABC2, lakune i C1 og D1, omskrevet i
Ð2,formentlig et/aut correctio, jfr. HkrFJ 1192.4-5.
2) I 52.12, 54.5 (AC2D2, lakuner i BC'D1), 67.6 (ABC'D2, lakune i
D'), 88.9 og 11 (ABC'D12) Erlendr,/<y7 i allefor Erlingr, jfr. HkrFJ
1231.12, 234.8, 252.4, 267.9 og 12.
3) » I 185.13 ver erum AC1, erum B (lakune i D1, anden tekst i D2),
formentlig fejl for verum, jfr. HkrFJ 1328.10.
4) I 188.13 almr gall Bvi hialma ABC1 (lakune i D', anden tekst i D2),
345 Selv om det sandsynligste er at arketypen ikke ogsá er originalen, kan der ikke fpres
afgprende beviser for det.