Heilbrigt líf - 01.06.1947, Side 46
NIELS P. DUNGAL,
prófessor:
FLUOR OG TANNSKEMMDIR
Á að nota hveravatn til neyzlu?
Fluor er efni, sem til skamms tíma hefur ekki verið
reiknað með í mat eða drykk, og það af þeirri ástæðu, að
yfirleitt er svo hverfandi lítið af því, að sérstökum að-
ferðum hefur þurft að beita til þess að finna það. Hreint
fluor er lofttegund, sem er frumefni, og er skyldast klóri,
brómi og joði, er eitt af svo kölluðum halogen-efnum. Ef
það tengist vatnsefni, myndast fluorsýra (flússýra),
mjög sterk sýra, sem meðal annars tærir gler. Natríum-
saltið (NaF) er mjög eitrað fyrir jurtir, menn og skepn-
ur. Fluor kemur einna oftast fyrir í þessu sambandi, sem
fluor-natrium, og hafa íslendingar haft mikil kynni af
þessu eitri í hvert skipti, sem eldgos hafa eyðilagt gróður
landsins. I eldfjallaöskunni er mikið fluornatrium, sem
drepur allan jurtagróður; og skepnurnar, sem bíta slík
grös og fá um leið öskuna ofan í sig, fá fljótt fluoreitrun.
Sú eitrun gerði aðallega vart við sig sem útvextir á
tönnum, er gekk undir nafninu öskutönn og ,,gaddur“ og
gat ofvöxturinn, sem á tennurnar settist, orðið svo mikill,
að tennur í efri og neðri skolti náðu ekki saman fyrir
gaddinum, svo að skepnan gat ekki jótrað. Er það eitt
það versta, sem fyrir skepnurnar getur komið í slíkum
tímum, því að þá notast fóðrið ekki nema að nokkru leyti
og er skiljanlegt að það komi sér illa, þegar alger jarð-
bönn eru af eitraðri ösku og allir eiga of lítil hey. Frá-
44
Heilbrigt líf