Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1858, Qupperneq 33

Skírnir - 01.01.1858, Qupperneq 33
Danmörk. FKÉTTIK. 35 ab þær gæti eigi geíib nærri því þann ávöxt af ser, sem sam- svarabi leigunni af öllu því fé, er til þeirra hafbi gengib. Abrir segja reyndar, ab peníngaeklan hafi byrjab á Frakklandi, og er þab líklega réttara; en hún varb fyrst ab marki í Bandaríkjunum, og þaban breiddist hún til Englands og Hamborgar og síban um mestalla Norbrálfuna. Meb því menn nú vissu, ab lánstraustib hafbi verib mikib í flestum greinum, og ab í hverju landi vora miklu fleiri skuldskeytíngar og alls konar skuldabréf á gangi, en j>ar voru peníngar til ab borga þau meb, ef til vill víba 13 sinn- um meiri, eins og í Hamborg, þá þótti öllum vissara ab fá pen- inga sína en taka bréfin; ])ess vegna varb eptirsókn eptir pen- íngum, en skuldskeytíngar vom vefengdar; verb penínganna hækk- abi og verb á varníngi lækkabi ab |)vi skapi. Fáir höfbu penínga til ab borga skuldskeytíngar þær, er þeir gátu orbib skyldir til ab borga; j)ví sumir áttu eigi eignir fyrir bréfaskuldum sínum, og þeir komust þegar í þrot, en abrir áttu ab sönnu fyrir skuldunum, en þær eignir gátu jieir eigi selt á gjalddaga réttum, og svo fengu þeir eigi sínar skuldir hjá öbrum, og urbu opt ab borga þab, er j)eir höíbu gengib í skuld fyrir, og ab lokunum urbu j)eir þá sumir hverir ab gefast upp og láta skipta búi sínu. Orsökin til peníngar eklunnar er þá í stuttu máli þessi: Nú um stundir hefir hver keppzt vib, sem betr gat, ab hafa sem mest í veltunui, til þess annabhvort ab græba sem mest, ebr til ab geta eytt sem mestu, eptir því sem hver var lyndr til; hver tók því í skuld, margir annab eins og þeir áttu, sumir enda margfalt meira, og dæmi eru til, ab mabr hafi eigi átt meira en eiun hundrabasta af öllu því, er hann hafbi tekib í skuld og gengib í skuld fyrir; menn borgubu skuld meb skuld og hinir eybslusömu urbu æ skuldugri. Vib keppni þessa óx lánstraustib takmarkalaust, skuldskeytíngarnar fjölgubu fram úr hófi og verb á flest- öllum varníngi hækkabi mjög mikib, því verzlunin var hin fjörugasta. En nú fá menn vantraust á skuldskeytíngunum, vilja eigi ljá, en lieiinta sínar skuldir, lánstraustib bilar, en peníngar eru eigi nægir til ab borga meb nema einn tíunda í hæsta lagi. þá heimta lánar- drottnarnir eignir skuldunauta sinna; eil vegna þess ab lánstraustib hætti, liætti og verzlunin; peníngar urbu dýrir, en abrar eignir urbu 3“
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.