Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1858, Qupperneq 43

Skírnir - 01.01.1858, Qupperneq 43
Noregr. FRÉTTIR. 45 Af skipun þessari hefir þaí) leitt, ab rábgjafi sá er heldr svörum uppi af hendi stjórnarinnar, ebr er talsmribr hennar á þínginu, hann verbr af) hafa meiri hluta þíngmanna á sínu máli, annars ónýtist málib fyrir honum og hann verbr óhæfr til aö vera rábgjafi konúngs. þetta er meginatribib í þjóbstjórnarskipun Engiendínga: ab oddviti stjórnarinnar hlýtr ab vera oddviti þjóbarinnar, ebr réttara sagt, ab sá sem er oddviti þjóbarinnar, hann hlýtr ab verba oddviti stjórnar- innar, en enginn annar. — En þó var þab ein uppástúnga um breyt- íngu á grundvallarlögunum, er hnígr ab þíngsköpum, er samþykkt var; en þab var sú, ab á þíng skyldi koma jafnan fyrst í október, eins og nú er títt í Danmörku. Margar uppástúngur komu fram af hálfu þíngmanna og eigi færri en 85; má helzt geta þessara: um upptekníngu eibsvaradóma í glæpamálum, um sóknaráb, um almúga- skóla, um stjórn samgöngumála, um dómsköp, um próf og kennslu í norrænu máli og um betri læknaskipun. Uppástúngunni um eib- svaradómana var loks hrundib á þínginu, einkum fyrir þá sök, ab málib þótti eigi nógu brýnt; en nefndarmönnum þeim 5, er á þíngi hinu síbasta voru kosnir tii ab semja frumvarpib, voru nú veittir 5000 sp. í ofanálag fyrir ómak sitt. Uppástúngunni um sóknarábin var og eytt ab sinni; en þíngib veitti 10,000 sp. til almúgaskóla, er nú yrbi stofnabir, og samþykkti jafnframt því uppástúngu um nýja skipun skólanna. þab kom til umræbu á þínginu, hvort setja skyldi kennara vib háskólann í norrænu, en þab var álitinn óþarfi, þar eb kenna mætti hana, eins og nú væri mönnum varib vib há- skólann; þá var og um þab talab, hvort eigi væri rétt ab kenna norrænu vib lærbu skólana, og urbu menn ásáttir um ab láta stjórn- ina rába því, og gáfu henni á vald ab haga svo kennslunni, sem henni bezt sýndist. þ>á var um þab rætt á þínginu, ab af taka latínskan stíl vib annab próf háskúlans." og skipta prófi þessu í tvo hluti, annan málfræbislegan, og skyldi þá reynt í sagnafræbi og í subrænni og norrænni málfræbi, en hinn náttúrufræbislegan; þab var síban ab rábi gjiirt, ab hver sá stúdent, er léti reyna sig í einhverj- um þrem greinum af þeim fjórum: sögu, norrænu, latínu og grísku, skyldi laus vib náttúrufræbina. A síbasta þíngi var uppástúnga sú lögtekin, ab hver mætti heimta skrifleg atkvæbi dómenda í efsta dóminum og ríkisdóminum í málum þeim, er hann var vib ribinn.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.