Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1858, Qupperneq 44

Skírnir - 01.01.1858, Qupperneq 44
FKÉTTIK. Noregr. 16 Konúngr neitabi uni samþykki sitt, og æbstu dómendr sögílust vera fúsir til aí) gefa ústæ&ur fyrir dómum sínum, en hitt vildu þeir eigi. ab atkvæ&i þeirra yr&i heyrum kunnug. Nú var þab samþykkt á þínginu, ab dómendrnir gæfi ástæ&urnar, en hitt var eigi farib fram á; verbr þab þá líkt því í Noregi, sem nú eru lög til í Dan- mörku. J>ab var og samþykkt á þfnginu, ab setja einn mann yfir öll læknamál og gefa honum 1000 sp. ab launum, skyldi hann ])ó vera undir rá&gjafa innleudu málanna; tveir yfirlæknar voru settir, meb 1000 sp. a& launum hvor þeirra, til læknínga holdsveikinnar, og enn gaf þíngib fe hauda 17 nýjum læknutn. þíngib ba& og stjórnina um, ab abgreina samgöngumálin frá öbrum innlendum mál- um, og setja einn mann yfir þau og sérstaka stjórnardeild, er mál þessi hafi til mebferbar. Stjórnin hefir nú kvebib á, ab svo skyldi vera, sem þíngib beiddi, og hefir forstöbumabr þessi alla æbstu um- sjóu yfir vegum öllum, rafsegulþrábum, járnbrautum og gufuskipum, bréfum og bögglasendíngum, og skal hann gefa þínginu í hvert skipti nákvæma skilagrein um allan fjárhag og tilhögun þessara málefna. þíngmenn höfbu þab sem helztu ástæbu fyrir bæn sinni, ab reikn- íngarnir væri nú svo ónákvæmir, ab þíugib gæti eigi haft fullt eptir- lit á þeim. Einnig bab þíngib um, ab fram yrbi lagbir eptirleibis reikníngar ýmsra sjóba, er þíngib þó hefir eigi ráb yfir, til eptirlits og athugunar. Abr en vér skiijumst vib þíngmál Norbmanna, skulum vér geta um fjárhag þeirra, meb því og, ab af fjárreikníngum ríkis hvers má opt rába mikib í þab, hvernig landstjórninni er háttab, hvort stjórnin sé eybslusönt e&r sparsöm, hvort hún skipti sér því nær af öllu, sé smámunaleg og hafi hönd í hvers manns bagga, ebr hún sé frjálsleg og láti landsfólkib rába sem mestu utn hagi sína og öll félagsmálefni, rétti mönnum hjálparhönd til ab korna á fót nytsöm- um stofnunum, en hlaupi eigi í köpp vib þá og gjöri þab sjálf; af reikníngunum má og enn rába, hver sé stjórnarháttr landsins í öbr- um greinum, hvort þab sé tilgangrinn ab skakka leikinn milli at- vinnuveganna í landinu, hamla einhverri nautn meb því ab leggja á hana tolla, og styrkja einhvern atvinnuveg ebr fyrirtæki meb því a& leggja því fé; e&r hver flokkr landsmanua megi sín mest á þíngi, og takist því bezt a& skjóta byrbinni af sér og yfir á her&ar
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.