Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1858, Qupperneq 51

Skírnir - 01.01.1858, Qupperneq 51
En"land. FRÉTTIR. 53 seg&i sí&an skilifc vib hana. En Mahúmef) gaf líka konunni þann rétt, ab hún gat sagt skilib vib bónda sinn , ef hann bar&i hana, og enn fyrir nokkrar abrar sakir. þ>ab voru yms lög um hjóna- skilnab hjá Grikkjum. í sumum ríkjum á Grikklandi gat mabrinn sagt skilib vib konu sína fyrir litlarsakir; Kríteyíngar leyffeu manni, t. a. m., a& skiljast vife konu sína, ef hann var hræddr um of mikla ómegb. Aþenumenn gáfu hvorutveggja hjóna jafnan rétt á a& skiljast. Spartverjar leyf&u a& vísu skilnab hjóna; en lijá þeim var hann sjaldgæfr. Eptir lögum Rómverja gat ma&rinn jafnan skili& vi& konu sína, og kona optast nær vi& mann sinn, og tók hún þá me& sér heimanfylgju sína; en börn þeirra fylgdu fö&urnum. I forn- lögum vorum segir: „Hjónaskilna&r skal hvergi vera á landi hér nema þar er byskup lofar, nema því at eins, at þau skilist um ómaga sakir, e&a þau vinnast á þann áverka, er hin meiri sár met- ist”; en biskup skal rá&a fyrir rá&ahag þeirra. A&rar sakir til lögskilna&ar hjóna voru þær: ef ma&r vill hlaupa af landi burt me& fé konu sinnar, og ef hann vill ferja hana nau&ga af landi burt, og skal þa& á biskups valdi, sem fyrr er sagt, hvort þau megi rá&um sínum rá&a. J>a& var og lögskilna&ar sök, ef ma&r órækti konu sína Ö misseri e&r lengr. Ef samfarir hjóna vesnu&u mjög, e&r ósamlyndi kom upp me& þeim, þá gat hvort þeirra, er skilnab vildi, farib á biskups fund, og gat biskup þá lofa& þeim skilnafe; en þó var þa& eigi lögskilna&r fullr a& svo gjörfu. Kona haf&i jafnan rétt manni sínum í öllum skilna&armálum, og vildi bóndi skilja vife hana, átti liún fulla heimtíng mundar síns og heimanfylgju. þ>a& er merki- legt vife fornlög vor, hversu hjónaskilna&r var au&veldr, þar sem þau eru þó samin, eins og vér höfum þau nú í þessari grein , þá er kaþólsk trú var or&in landstrú og biskupar settir. Biskup gat a& vísu ráfeife, hvort hjón mætti skilja, nema ef meiri sakir væri til, e&r lög ger&i skilnafe þeirra fyrir frændsemis sakir e&r sifja, og hann átti vald á a& banna þeim annan rá&ahag, þá er þau voru skilin; en þau áttu þó jafnan kost á afe leita skilna&ar, þá er þau vildu. — Nú er a& víkja til þess, er hjónaskilna&armálife var rætt á þíngi Englendínga. Frumvarpife fór því fram, a& nú skyldi eigi biskupar né lávar&astofan gera framar um skilnafe hjóna, heldr skyldi þau mál lögfe í héra&sdóm. Um þetta mál varfe mjög marg-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.