Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1858, Qupperneq 71

Skírnir - 01.01.1858, Qupperneq 71
Þjóðverjaland. FRÉTTIK. 73 þýzkaland hefir nú fengifc allbrei&a sjávargötu a& Eystrasalti og Englandshafi; en Subrþýzkaland afe Hadríuhafi, bábu megin vife Eeneyjarbotna. þó vantar Nor&rþýzkaland einkum enn gott her- skipalægi; en þab er hvergi ab fá, svo gott megi heita, nema í Kílarfirbi á Holsetalandi; veldr þab meb fram því, aÖ Prússum og nor&rþýzku ríkjunum er svo mjög umhugab um málefni Holsetalands og Láenborgar. Austrríki á lönd afe Hadríuhafi, og geymir þar herflota sinn; þó sækir Austrríki svo landsu&r á bóginn, sem Prúss- land norbr á viÖ. Eru ríki þessi tvö, er sitt sitr á hvorjum lands- enda þýzkalands, sem þau væri kjörin til landvarnar, og halda mjög svo uppi landinu, verja þa& áföllum og leitast vi& a& teygja úr skækl- um þess, bæ&i í nor&r og su&r, og a& efla álit þess á höf&íngja- mótum. Skal nú sagt frá, hversu þa& hefir gengi& þenna tíma. Herkonúngar og a&rir hershöf&íngjar hafa optlega hasla& sér völl á þjóöverjalandi; en stólkonúngar og a&rir stórhöf&íngjar hafa og einatt mælt sér þar mót, sem og líklegt er eptir afstö&u lands- ins. I sumar áttu þeir Alexander, keisari Rússa, og Napóleon, keisari Frakka, fund me& sér í borginni Hrossagarfei í Wurtemberg á Su&rþýzkalandi, til a& festa vináttu sína og ræ&a stjórnarmál. Eigi vita menn hvernig or& fóru me& þeim, en geta sér þó í vonirnar um þa&, afe þeir hafi rætt um Dunárfurstadæmin og einíng þeirra. Lesendr vorir muna eptir því, a& í fyrra vildi Rússa keisari a& fursta- dæmin, Blakkland og Moldá, yr&i lögfe saman, og a& Napóleon veitti honum a& því máli; en Austrríkis keisari vildi fyrir hvern mun eigi a& svo væri gjört, og Englar fylgdu honum. En hvort sem þeir hafa nú rætt um þetta mál langt e&r skammt, nokkufe e&r alls ekki, þá hefir þessum vilja þeina eigi framgengt orfeife. Til eru og þeir, sem geta sér þess til, afe þeir keisararnir liafi talafe um a&ra einíng landa, eigi furstadæma, heldr kouúngsríkja, eigi austr vi& Svartahaf, heldr vestr vi& Eyrarsund, því menn þykjast hafa sannar sögur af því, a& Napóleon unni skæníngskapnum; er þaö og eigi svo ólíklegt, því Danir eru fornir bandamenn Napóleons eldra, og misstu Noreg til Svíþjó&ar fyrir brag&ife; má þafe nú eigi minna vera, en a& Napóleon þakki svo Dönum li&veizluna vi& fö&urbró&ur sinn , a& hann leggi þeim li&syr&i sitt til, afe .komast sömu lei&ina sem Noregr. þa& var tekiö til þess, a& Jósep, keisari Austrríkis,
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.