Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1858, Qupperneq 109

Skírnir - 01.01.1858, Qupperneq 109
ftnlí.-i. FRÉTTIK. 111 luti, þá er hann þannig sá”. En meí) því af) hin suhræna menntun er nú svo almenn orhin, afe hún hefir fengib nafnif) allsherjarmenntun, og mef) ])ví af) hún hefir sér svo margt til ágætis, einkum öll grisk íþrótt og fagrfræfei, þá er hverr sá af) eins húlfinenntafir. er eigi ber skyn á hana; en hinn er þaí> og, sem ófróbur er um norræna fræfii, mannlíf og þjófisiSu. Vor fornu fræbi kenna oss, afi hib fyrsta líf í heimi varf) af því, er mættist kuldi og þúngi norbrættar og hiti og léttleiki subrættar; sagan fræbir oss um, af) norrænar þjófiir sé kaldar og barfar og þúngar á bárunni, en hinar subrænu heitar og fjörugar og léttar: ,.Frá norbrinu streymir um mannheima magnif)”; en subrif) gefr „lá og læti og litu góba”. Af þessum samruna er öll nýja sagan orbin. Vér höfum getif) þess ab framan, af> þá er rábiu var atför ab Napóleoni, hafi og verif) ráf)in uppreist á Ítalíu. Uppreist þessi. efr tilraun til uppreistar, varf) á tveim stöbum : í Genúa og í Nýpúli. ebr ])ó réttara, samtökin voru gjörb í Genúa, ])ar var uppreist ráfein um alla Ítalíu, og þafan fóru uppreistarmennirnir til Nýpúls. Upp- reistin í Genúa varí) skjótt sefufi, og var næsta marklítil, því Sar- diníu konúngr fékk þegar af) vita hva& í rábi var, og tók þegar fyrir hálsinn á henni. En uppreistin í Nýpúli varfi frásögulegri, þótt í litlu sé. Mafii' er nefndr Pisacani; hann dvaldi í borginni Genúa og var einn af uppreistarmönnum. Pisacani fór vib nokkra menn á sardínsku skipi, er Cagliari hét, subr meö landi til Nýpúls; hann og þeir félagar voru farþegjar, og engan grunabi, afi þeir væri samsærismenn til af) hefja ófrif) í landinu. En á leiöinui létu þeir fyrirætlun sina í Ijósi, og þröngdu stýrimanni og skipverjum til af> fara þar af) landi og þá leif), er þeir vildu. Pisacani gekk á land mef) félögum sínum vif) Policastro, skamma leib frá Evfemíuflóa, þar sem liggr bærinn Pizzo, er Murat steig á land forfium daga eptir ósigr Napóleons. Pisacani hugfi, afi landsmenn mundi þegar hlaupa til vopna og vekja frelsisvíg, er þeir sæi sig í brjósti fylk- íngar, þótt fylkíng hans væri næsta fámenn; en hann haf&i þó hundrafi manna, og vissi líklega, a& „herr er hundra&”. En Pisacani gat eigi rétt í kollinn á löndum sínum, því þeir gláptu á hann um stund, og er þeir vissu, a& honum var alvara, tóku þeir pál og reku, barefli, orf og ljái og hva& eina, er hönd á festi, til a&
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.