Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1858, Qupperneq 127

Skírnir - 01.01.1858, Qupperneq 127
Indland. FRÉTTIIi. 129 og þjóíisibum; þó hafa Bretar nú tekife af þann sib, er Indverjar hafa, a& bera ekkjur lifandi á bál bænda sinna. þab eru lög hjá Indverjum, ab hverr sá, er tekr kristna trú, e&a bregfer af stéttar- reglum þeirra, skuli fyrirfara öllum eignum sínum og erffeafé og vera til einskis hæfr né hafandi; en Bretar gjörbu þaB nýmæli 1850, aB slíkt skyldi úr lögum tekib og ab engu haft, þar sem þeir hefbi dómsögu yfir. Nýmæli þetta hefir valdife mikilli óánægju, og hefir eflaust meBal annars orbiB tilefni til uppreistarinnar. Menn vita aB vísu eigi glögglega öll tildrög til ófribarins, og er þaö helzt fyrir því, ab fáir Bretar skilja túngu landsmanna; en bæfci má telja þar til allar umkvartanir þær, er fram komu í fyrra (s. Skírni 1857, 53. bls.), og í annan stab, þá var þab or&in almenn trúa Indverja, ab Bretar ætlaBi aB snúa þeim meb hörku til kristinnar trúar. Fyrirlibar Indverja hafa og talií) menn á slíka trú, til þess ab hleypa þeim upp. Snemma ársins 1857 létu hermenn þeir af Indverjum, er þjóna í libi Breta, þab á sér skilja, ab skotpúbrib, er þeir áttu ab hafa í byssur sínar, væri blandab nokkrum efnum af nautakjöti og fleski, og mætti þeir því eigi fyrir sakir trúar sinnar handleika þab né fara meb þab á nokkurn hátt, meb því ab Hindúum er vanheilagt nautakjöt og Tyrkjum flesk; en í herlibi Breta á Ind- landi eru flestir hermenu indverskir, en yfirmenn allir eru brezkir. , • Abr en uppreistin varb voru í hernum 49,000 brezkra manna ebr annara, þeirra er ættabir voru úr Norbrálfu, en 240,000 Indverja, ebr alls 289,000; þar ab auk voru 24,000 Indverja í lögreglulibi Breta og 31,000 libsmanna, er innlendir kouúngar og jarlar leggja Bretum. 8. maí hófst upphlaupib, og hinn 10. s. ro. gjörbist þab næsta al- mennt í norbrhérubunum og norbarlega í Bengal, upp meb Ganges og ánni Jumma, er fellr í Gauges; hermenmrnir innlendu vöktu uppreistina, þeir skutu og drápu nibr hersforíngja sína, en brenndu herbúnab þeirra og vistir og stefndu siban allir samt til Delhi; borg sú er norbarlega upp meb Jumma, þar er mikill helgistabr allra Hindúa og fornt konúngasetr þejrra. Nú er libsafnabr Hindúa dreif ab borginni, gjörbi setulibib indverska upphlaup á móti herforíngjum sínum og öbrum brezkum mönnum, er þar dvöldu í borginni, og drápu þá alla og kvöldu til dauba, er eigi féllu fyrir vopnum. Upp- reistarmenn settust þá ab i borginni og tóku konúng yfir sig, þab 9
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.