Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.01.1858, Side 130

Skírnir - 01.01.1858, Side 130
132 FRfiTTIR. Indlaml. 1 uppreistinni; einar 50,000 Breta urírn aíi veita viímám slíku ofr- efli, tvístrabir eins og þeir voru á milli iiíismanna, er sátu á svikráíium vib |)á dag og nótt og níddust á þeim hvar og hvenær sem þeir gátu, og ofan á allt þetta bættist kólera, sem var allskæb. En varla mun og nokkur þjób hafa nokkru sinni sýnt afcra eins hreysti og hugprýbi, og aldrei annaí) eins þrek, sem harbnar og eykst því meir, sem hætturnar fjölga og mannraunirnar vaxa; en þvílíkt þrek er Englum gefií), og þab er þaí), er gjört hefir þá ósigrandi. Viðreign Breta og Kínverja. Kínaveldi er hib víblendasta ríki i Austrheimi, þab er meí) öllum undirlöndum sínum og úteyjum um 250,000 ferskeyttra hnattmílna ab stærb; Kínverjar hafa lagt undir sig Mandsjúaland, Mongóla ebr Mógulaland og fieiri smálönd önnur; Tybet, Kokonor, Korea og eyjar nokkrar fyrir sunnan og austan Kína eru skattlönd Kínaveldis. Kínland sjálft er allr landsubrhluti Kínaveldis, eitthvaÖ um 70,000 fersk. hnm. ab stærb; umhverfis þab liggja skattlönd þess: Mandsjúaland, Mongólaland, Kokonar og Tybet, og svo Austrind- land og Kyrrahafib. Ymsar Jjjóbir hafa gefib Kínlandi ýms nöfn; Grikkir nefndu þab fyrst Sine, þar af er dregib nafnib Sínland. Kínverjar kalla þab nöfnurn, er þýba: mibríki, mibblóm, fersæva, morgunrobi og himinríki; en vanalega nefna Kínverjar þab eptir keisara sínum. Kinverjar eru alls nær því 4,000 miljóna ab tölu, eptir því er séb verbr af skýrslum sjálfra þeirra. Saga Kínverja nær til þess 2,207 árum fyrir Krists burb og sögusagnir þeirra til sköpunar heimsins; menntun þeirra er því mjög forn, og því næsta merkileg í mörgum greinum; ibnabr þeirra, einkum vefnabr og allt hagleikssmíbi er hib ágætasta; þeir eru og góbir akrgjörbar- menn og nýtir verkmenn til alls, er þeir kunna; þeir eigu og forn fræbi, er mikib mannvit er í fólgib. Kínverjar eru manna dramb- samastir, þeir þykjast vera manna mestir, meb því þeir sé manna elztir, og ganga svo fram drjúgt í dul; þab er og annab, ab Kín- vetjar eru manna tilfinningarlausastir, þeir skeyta lítt um líf né
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.