Menntamál - 01.04.1967, Qupperneq 52

Menntamál - 01.04.1967, Qupperneq 52
46 MENNTAMÁL má ný mengi úr öðrum, á sama hátt og nota má sam- lagningu og margföldun til þess að framleiða nýjar tiilur úr öðrum sem lyrir eru. Myndun sammengja og sniða eru reikningsaðgerðir sem minna á samlagningu og margföldun og eru hliðstæðar þeim á ýmsan hátt. Barn sem er vanið á að setja hluti upp á þennan hátt, sér þá í (iðru Ijósi en ella og skilur þá á annan hátt. Norski stærðfræðingurinn Ingebrigt Johansson segir frá litlum frændum sínum, er hann hal'ði sýnt margföldunartöfluna sem mengi: Margfeldi af 2 - -3 _ _ 4 - - 5 - -6 {2,4,6, 8, 10, 12, { 3, 6, 9, 12, 15, . , {4, 8, 12,...... {5, 10, 15....... { 6, 12,......... } } } \ og þannig áfram. I’eir heyrðu hann nelna prímtölur og spurðu hann hvað það væri. Hann sagði þeim að prímtala væri tala, sem ekki væri deilanleg með öðr- um tölum en einum og sjálfri sér. Hann fann á þeim að þeir skildu þetta ekki vel, en nokkru seinna kemur annar þeirra til h'ans og segir: „Er þá ekki prímtala tala sem kemur fyrir í sínu margfeldamengi en engu (iðru?“ Hann hafði séð það sem máli skipti á rnengja- skránni (2, 3 og 5 koma fyrir í sínu menginu hver og livergi annarsstaðar, þar sem 4, 6, 8, 10, 12 og 15 koma allar fyrir í fleiru en einu mengi). Annað hugtak sem allir kenn- arar þekkja af reynslu, hvort sem þeir hafa heyrt það nefnt eða ekki, er venzl. Meirihluti þess reiknings sem kennd- ur er í unglingaskólum ljallar um hlutföll: Söluverð stendur í réttu hlutfalli við kaupverð, vextir í réttu hlutfalli við tímalengd, arfi er skipt milli bræðra í Vcnzl
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120

x

Menntamál

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Menntamál
https://timarit.is/publication/376

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.