Búfræðingurinn - 01.01.1938, Qupperneq 44

Búfræðingurinn - 01.01.1938, Qupperneq 44
40 B Ú F R Æ t) I N G U R 1 N N kjarnfóðurtegundir, sem einnig eru nokkuð reyndar og að góðu þekktar sem fóðurauki og fóðurbætir. Bændur ættu vel að atliuga, livort ekki myndi borga sig að leggja niður haustútengjaheyskap sinn og kaupa sér síldarmjöl i stað þess fóðurs, sem þá cr hægt að afla. Við |>að mætti oft og tíðum sj)ara alldýrt fólksliald og með síldarmjölsgjöfinni er fóðrun og afkoma miklu hetur trvggð og arður og ánægja af sauðfjárræktinni meiri og vissari. Bændur eða fjármenn á beitarjörðum deilir oft nokkuð á um það, bvort gefa eigi að morgni eða að kvöldi það fóður, sem gefið er með beit. Þetta mun einnig vera all- mismunandi i framkvæmdinni í einstökum landshlutum og slaðliættir ýmsir munu einnig valda nokkru um, hvað bezt er á hverjum stað. Það, sem einkum mælir með því að gefa á morgnana, er, ef vonl er veður, þá veitir morgunbiti kindinni afl og liita til þess að standa betur á. En sé gefið hey að morgni, þarf kindin nokkurn tíma til ])ess að éta það og jórtra síðan, og getur á þann hátt eyðst oft dýrmætur tími frá beitinni. Kvöldgjöf hænir féð meira lieim að húsunum, sem getur verið gott, ef það sækir á lieiðar eða afrétti, en ef það stendur illa á og sækir um of heim að húsunum, þá er morgungjöfin betri. Ef lílil beit er, ca. j/3 gjafar, mun oftast rélt að gefa bæði kvölds og morgiía. Þegar gefið er á kvöld- in, getur fjármaðurinn betur séð, liversu mikið þarf að gefa, en samdægurs veðrabreytingar geta oft ráðið miklu um Iivað mikið kindin fær í sig úti. Fjármaðurinn getur þó aldrei séð með „berum augum“, livort ærnar hafa fengið eða fái nóg af liinum einstöku næringarefnum fóðursins og þeim nauðsynlegustu, til dæmis eggjahvítu og stein- efnum. Fullkomnar upplýsingar um það atriði getur liann ]>ezl aflað sér með voginni. Hann hefir að visu ekki mögu- leika á að vega eggjahvitu eða önnur nauðsynleg næring- arefni fóðursins, en hann getur með því að vega ærnar, t. d. 10. hverja á vikulega, fengið vissu sina um, hvort þær fái nóg og nógu golt fóður eða ekki.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166

x

Búfræðingurinn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Búfræðingurinn
https://timarit.is/publication/696

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.