Milli mála - 01.06.2016, Side 226
GRÍMUR THOMSEN OG FRAMANDGERVING PINDARS
226 Milli mála 8/2016
þessu leyti.
4. Grímur: ásetningur og þýðingafræði
Grímur tekur til við þýðingar sínar nokkru eftir að sól Pindars fer
að hníga með undanhaldi rómantíkurinnar; undir aldamótin 1900
þótti hann helst til dulur og fjarlægur, illskiljanlegur og hátim-
braður. Grímur er orðinn gamall maður á þessum tíma. Hann fór
alls ekki dult með ástæður þýðinganna. Honum farast svo orð í for-
mála að Ljóðmælum frá 1895, sem fæst reyndar að langmestu leyti
við réttlætingu og útskýringu á því að þýða forngrísk kvæði:
En – um þýðingarnar úr forngrísku vildi eg geta þess, að mig langaði til
að sýna þeim, sem amast við grískum bókmentum, líkast til af því, að þeir
eru þeim lítt kunnugir, að kveðskapur Grikkja eigi stendur neinum nýrri
kveðskap á baki, sem eg þekki til. Enginn getur fundið það betur enn
sjálfur eg, hversu langt er frá því, að þýðingarnar nái frumkvæðunum, en
þó þær séu fríar, hef eg þá von, að hinn gríski fegurðarandi hafi nokkurn-
veginn haldið sér, og að lesendurnir fái nokkra hugmynd um aðal og ein-
kenni hins forna gríska skáldskapar. Sé svo, þá ætti það að nægja til að
stöðva það frumhlaup, sem nú viðgengst hér á landi gegn grískum bók-
mentum og grískri túngu.“20
Af orðum Gríms má ráða að hann hafi ekki þýtt úr grísku fyrir
unnendur grískra bókmennta (sem væntanlega gætu notið þeirra á
frummálinu), heldur þvert á móti gagnrýnendur þeirra, í menn-
ingarpólitískum tilgangi, til að tryggja að forngríska yrði áfram
kennd í Lærða skólanum og stúdentar byggju þannig yfir þeirri
þekkingu sem gerði þeim kleift að lesa forngrískar bókmenntir á
frummálinu. Það er athyglisvert að nánast allur formálinn fæst við
þýðingarnar úr forngrísku.
Í þýðingunum fór mest fyrir Pindar, sem fyrr segir. Um hann
talar Grímur sérstaklega í eins konar skýringarljóði sem hann
beinir til Jóns Þorkelssonar: „Íslenzkað jeg aðeins hefi Pindar /
yngri skáldunum til fyrirmyndar.“ Af þessum orðum að dæma vill
Grímur gera kveðskap Pindars að fyrirmynd ungra íslenskra skálda,
enda telur hann Pindar ekki standa neinu nútímaskáldi að baki.
20 Grímur Thomsen (1895: iii-iv).