Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Qupperneq 17

13
Originalen har, som det vil blive nærmere paavist i denne bogs femte
afsnit, været et meget gammelt haandskrift. Store dele af de første
14 vers har Rugman ikke kunnet læse, vistnok paa grund af slid (jfr.
hans egne udtryk nedenf.). Han har da ordnet sin afskrift saa-
ledes, at efter at have skrevet vers 1 a springer han den vanskeligste
del over og tager fat paa vers 15. Fortsættelsen afskrives i sammen-
hæng, dog saaledes at 35 og 36 flyttes efter 41, fordi versemaalene
ikke var angivet i haandskriftet (»Horum nomina desunt«); i de sidste
vers (38 ab, 41) er der enkelte smaa lakuner. Derefter gaar Rugman
over til versene i første del og skriver først 4, 6, 9, 10 og 12, som
synes at have været lettere at læse end de øvrige. Til sidst samles under
overskriften »Fragmenta totius« hvad han har kunnet læse af versene
1 b, 2, 3, 5, 7, 8, 11, 13 og 14. For at bøde paa denne forvirrede
ordning, staar de rigtige strofetal ved hvert enkelt vers.
Afskriften slutter bl. 43r. Umiddelbart derefter fortsætter Rugman
med et citat fra Ole Worms Litteratura Runica, 1651, s. 181. Citatet
er det samme som blev anført s. 6 ovenfor. Det slutter med ordene, at
Ragnvald jarl »præstantissimus et promptissimus fuit Rhythmista et
clavem Rhythmicam, qvæ adhuc extat, confecisse dicitur«.
Hertil føjer saa Rugman: »forte Hane?«
Det er altsaa tydeligt, at Rugmans original ikke har indeholdt noget
forfatternavn. Men efter at have læst Worms oplysning (som gennem
Magmis Olafsson gaar tilbage til Orkneyinga saga), er Rugman blevet
opmærksom paa den mulighed, at den Håttalykill, som han har af-
skrevet, kan være identisk med Ragnvald jarls Clavis Rhythmica.
Bl. 43v har Rugman afskrevet et citat fra Crymogæa s. 66 (optrykt
efter denne afskrift i Rugman: Greinir or J>eim gaumlu laugum, s. 14);
det har ingenting med Håttalykill at gøre, men hænger sammen med
Crymogæa-citaterne bl. 31—32 i haandskriftet. Overskriften »A: J: f. 66.«
betyder Arngrimus Jonas folio 66.
Derefter staar bl. 44 følgende efterskrift, der giver oplysninger om
Rugmans original og om afskrivningen:
»Clavis hæcce Rhythmica, cujus sit authoris, pro certo dicere non
habeo: Ei tamen veræ antiqvitatis inesse vestigia, ex literatura, qvæ
eum vetere1) saxonica maxima ex parte convenit, facillimé convincitur.
In exscripto vero2) qvo usus sum3) emendando prototypum4) secutum
esse correctorem (sed qvem3) incertum dueo) signa haud obscura patent.
Properanter primum exseripsi, anteqvam hujus clavis eum Edda har-
moniam, nec-non verborum innatum leporem, qvo summo Elegantiæ
genere concinnata erat, animadverterem: tum demum necessarium duxi,.
omnia denuo eum authographo conferre, qvo facto3) qvædam mutilata
& manca, qvædam iniqvæ vetustatis opaca caliginis vmbra obducta
r) skr. vet. 2) skr. v. 3) herefter har Rugman komma. 4) herefter har Rug-
man komma, men prototypum maa være objekt for secutum esse.