Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Síða 20

16
En nasalstreg over vokaler; den forekommer saavel i vandret som
i buet form (f. eks. snima 29 a2, pramæido 27 a2, sono 4 b4, grå 33 a2,
runo 9b1). Af særlig art er ram 9 a8 = ramn, hvor forkortelsen vistnok
skyldes pladsforholdene.
En prik over konsonanter for at betegne fordobling; den forekommer
over d (i. eks. 36 a7), g, p, r og t, én gang maaske over l (6 a4). Over n
bruges snart streg (f. eks. curie 16 a3), snart prik (f. eks. gune 17 b6).
hn = hann; p med enkelt tværstreg = pat, med to tværstreger = pess.
Bogstaver over linjen: m — um (f. eks. scatnm la2); m med d over =
med; m = monnom 18 b7; v — voro.
Isolerede forkortelser: mz — mannz 25 b4, g fin med streg gennem
f = gefin 25 b8.
2. R:683
i Uppsala universitets bibliotek.
Haandskriftet, der i ældre værker citeres som Salanska samlingen
nr. 28, er beskrevet af Godel i Katalog ofver Upsala universitets biblioteks
fornislåndska och fornnorska håndskrifter s. 27—9, hvortil der hen-
vises. Det indeholder følgende stykker:
1. Snorres Edda i en afskrift med Rugmans haand (pagineret 1—139).
Teksten gaar tilbage til Uppsala-Eddaen (den svarer til SnE II 250—301,
III 259—69, Dipl.Isl. I 504—6, 500—501, SnE II 302—363), men læse-
maader fra andre kilder er lejlighedsvis optaget i teksten eller tilføjet
i marginen; bl. a. staar s. 107 i teksten et vers fra »Exempl. impress.«
Afskriften er altsaa yngre end Resens udgave 1665.
2. Forskellige mindre stykker, delvis med tilknytning til Snorres
Edda (specificerede hos Godel); de er ikke skrevet med Rugmans haand,
men delvis udarbejdede af ham.
3. »Lioda-lyckill Lopts Guttormsonas(l) til K. O. D.«, skrevet af Rug-
man. Afskrift af Papp. 8:o nr. 25, bl. 133—142. Rugman foretager flere
vilkaarlige ændringer i teksten uden nogen bemærkning om originalens
læsemaade (som et eksempel nævnes, at hvor Papp. 8:o nr. 25 har
»Hliodur er eg huort kuolld sydann | hrund vid skildum funde«, ændrer
Rugman til »Hliodum hefi eg huort kuéld sidan | hrundit vit skildum
fundi«); nogle af hans ændringer beror dog vistnok paa benyttelse af
andre haandskrifter. Ved siden af hver strofe er der latinsk oversættelse,
og nedenunder staar som regel en latinsk kommentar; i enkelte tilfælde
er der efterladt aaben plads til oversættelsen eller kommentaren.
4. Afskrift af den del af Uppsala-Eddaen, som ikke er afskrevet i haand-
skriftets første del (se 1 ovenfor), altsaa svarende til SnE II 364—396
(væsentlig Håttatal). Afskriften er tospaltet; i første spalte den islandske
grundtekst, i anden spalte latinsk oversættelse; af versene i Håttatal
oversættes dog kun det første. Første spalte (grundteksten) er indtil
SnE II 381 skrevet af Harald Wysingh (ifølge Godel), derefter af Rug-
man, som ogsaa har skrevet hele anden spalte (den latinske oversæt-