Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Qupperneq 26

22
1. 5 Fyrasæter); at disse læsemaader skal betragtes som Rugmans kon-
jekturer kan der ikke være nogen tvivl om1).
I det 18. aarh. synes Håttalykill ingen steder at være omtalt i littera-
turen. 1816 nævnes den af Joh. Henr. Schroder i indledningen til hans
ufuldendte udgave af Håtta-lyckill Lopte(!) Gutorms sonar (Uppsala
1816—17). Schroder tror, at U er skrevet af Verelius og at originalen
eksisterer i Stockholm: »Superest Clavis Rhythmica Rognvaldi in Codice
Membranaco olim Archivi Antiquitatum hodie Regiæ Bibliothecæ
Stockholmiensis, ex quo, credere fas sit, Verelium suum derivasse apo-
graphon, quod versione latina donatum Bibliotheca Academica asservat«
(med Bibliotheca Academica menes universitetsbiblioteket i Uppsala).
Schroder giver en indholdsfortegnelse over R: 683 (som han kalder
28 fol, jfr. s. 16); heriblandt nævnes ogsaa »Hatta Lyckill Rognvaldar
Jarls, cum versione latina Verelii«. Schroder bemærker: »Exemplar
mutilum et vetustate vitiatum ad manus habuisse videtur Verelius,
quod ex lacunis, quæ in textu comparent, bene multis facile apparet«;
han kender altsaa ikke dette »exemplar mutilum«, og hans angivelse,
at det skulde eksistere i Stockholm, er kun hjernespind. Som prøve
paa digtet trykkes enkelte linjer fra begyndelsen og slutningen (1 a14
og 41 a1-3).
Den første, der efter Rugman har afskrevet Håttalykill, var Jon
Sigurdsson; denne afskrift (paa hvide blade) findes i JS 404, 4to i Lands-
bokasafn i Reykjavik. Den gaar tilbage til U og er utvivlsomt skrevet
i sommeren 1841, da J. S. var paa studierejse i Uppsala (i Antiquarisk
Tidsskrift 1846—48 s. 101 nævnes blandt »det fra Sverige medbragte
Udbytte« en afskrift af »Håttalykill Rognvaldar jarls, efter cod. chart.
Salan. Nr. 28 i Fol i Universitets-Bibliotheket i Upsala«). Afskriften er
delvis normaliseret (ogsaa f. eks. pykir ek 1 ab, hvor U har pik i ek);
der er enkelte fejl (f. eks. miti 1 as, purstr 33 b3, hlaut 39 a4 * * 7, hvor U
har nitt, scurstur, scaut).
Denne afskrift har J. S. laant til Sveinbjorn Egilsson, som lagde den
til grund for den første udgave af digtet, i tillæggene til Edda Snorra
Sturlusonar, Reykjavik 1848, s. 239—48 (jfr. ogsaa s. 252). At Jon
Sigurbssons afskrift er mellemleddet mellem U og udgaven, fremgaar
allerede af de første vers, hvor udgaven har pykir ek og mitt. Afskriftens
fejl gaar naturligvis igen i udgaven, som desuden tilføjer enkelte nye
(hardan 19 a3, hvor afskriften har det rigtige gladan). Enkelte fejlagtige
læsemaader i afskriften er senere blevet rettet, efter at Sveinbjorn
Egilsson benyttede den (f. eks. har den oprindelig haft dl 31 a8, par
4) Der er ikke lejlighed her til at gaa ind paa det bibliografiske spørgsmaal om
forholdet mellem teksten og noterne i udgaven, jfr. derom V. Godel: Fornnorsk-
islandsk litteratur i Sverige s. 248—49. Da Håttalykill citeres i noterne, kan de
næppe være trykt før slutningen af aaret 1665, da Rugman vendte tilbage til
Sverige fra København.
i