Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Side 47

43
det tvivlsomt om et sammensat ord med bitryk paa sidste stavelse kan
staa paa denne plads i linjen).
4 b. Varianter: 1 Atte S, Atli U; 6 logdecs riod S, log-degs-riod U;
7 bod var S, bodvar U. Det første og det sidste sted er rigtigere i U,
2 er skal uden tvivl læses es (FJ), saa at es svd danner rim med pess-.
Den anden mulighed, at rimet skulde være er svå:*pers- (saal. SE, KG
i Njåla II 868) kan ikke være rigtig; en form pers- for pess- kan fore-
komme som hyperkorrekt skrivemaade hos skrivere, der blandede rs
og ss sammen, men den kan ikke konstateres i kvad (jfr. FJ, Skjalde-
sprog s. 78—9). Andre steder i digtet bruges r-former (7 a var:par,
17 a vera:skera, 24 b og 39 ab var:skar), men en lignende vaklen findes
hos andre skjalde i overgangstiden (jfr. Skjaldesprog s. 92—3 med
eksempler fra Einarr Skiilason). FJ (Litt. hist. II 38) tænker sig at
r-formerne (som tidligst trænger frem i Norge) skyldes Ragnvald jarl,
s-formen derimod islændingen Hallr.
4 ecki ændres af FJ til eigi. Rettelsen er ikke paakrævet, da ekki
som nægtelse kan konstateres i 12. aarh. (Andi es Ingimundar | ekki
goSr å bekkjum, Sturl. I 20 i en kviSlingr fra 1119).
sonum rettes af JS1 og SE til sonu (som objekt for fra); rettelsen er
unødvendig.
giucar skal naturligvis være Gjuka (JS1).
Sidste halvvers faar med de tidligere foreslaaede udfyldninger i 1. 6
(FJ) og 8 (FJ og NN § 1157), samt med læsningen iQgdags (FJ) for
logdecs, følgende form:
leggja bah i linnum bygghan
*lpg-dags hrjoh fram[a gohan]
bygghar vprhr bphvar harhan
bauga ga[rS frånna jarhar].
Prosaisk ordfølge: byggdar vgrdr (Atle) bad leggja frama godan bgdvar
hardan Iggdags hrjod (Gunnar) i linnum byggdan gård frånna jardar bauga
(jardar baugr = ormr, jfr. vallar baugr 36 b; jardar bauga gardr —
orm(a)garSr).
I hovedsagen maa denne restitution være rigtig, selv om enkeltheder
kan ændres. L. 6 kunde ogsaa udfyldes fram[ar pjodir]: Atle bad de
raske krigere (framar pjodir) kaste Gunnar i ormegaarden. Meget tvivl-
somt er ordet frånna 1. 8, da det hverken støttes ved rim eller allitteration
og desuden er skilt fra det substantiv, som det skulde høre til. At orme-
gaarden ikke blot betegnes som jardar bauga gardr, men tillige som
linnum byggdr, forekommer noget tautologisk.
FJ’s rettelse Iggdags var naturlig ud fra U, hvor ordet skrives log-
degs. Derimod skriver S logdecs, hvilket muligvis betyder Iggdis (fejl-
læsning for logdcesV, jfr. 6 b1 flagdca for flagda). Mandskenningen er
da enten Iggdags hrjodr eller Iggdis rjodr. For opfattelsen af halvverset
har denne enkelthed iøvrigt ingen betydning.