Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Qupperneq 51

47
gehorige Helgi zwischen den beiden Sagengruppen genannt wird«. Som
»Sigmundar burr« (HHund. I 6,11, HHund. II 12) hører Helge imidler-
tid til Volsungerne, saa Olrik har sandsynligvis ret.
6 a. Varianter: 4 bæin sildr S, bæn-sildur U; 6 ul . . S, ukalur U
(<ul ■•••)•
2 Over haucfnarr har Rugman i S skrevet havelnarr, som vistnok
blot skal betragtes som en anden og urigtig læsningsvariant (tvivl om
« eller v, c eller e, f eller l). I U er linjen først skrevet Ragnar, hauksnar....
(i den latinske oversættelse: Ragnarus promtus .. .), men senere er
havelnarr indsat paa linjens sidste plads (næppe af Rugman selv; JS2
gætter paa Verelius; samtidig er der i den latinske oversættelse efter
»promtus« tilføjet: acerqve in hostem). Dette havelnarr skal utvivl-
somt helt forkastes, hvorved ogsaa Kocks rettelsesforsøg NN § 2070
bortfalder (dertil kommer at velvarr er et særdeles uheldigt epitet for
en kriger; det maatte, som A. Holtsmark foreslaar, i hvert fald læses
vélvarr ‘som vogter sig for svig’). Forholdet er altsaa det, at linjen kun
er overleveret i formen Ragnarr hauksnarr, og der mangler da et to-
stavelsesord med -arr i sidste led, uden tvivl et med hauksnarr side-
ordnet adjektiv. Der er flere muligheder: lastvarr, læskjarr, modbarr
(saaledes FJ), vélsparr........Den, der i havelnarr eventuelt vil finde
et forsøg paa at læse linjens sidste ord, kunde maaske tænke paa et
grafisk nærstaaende bauluarr = bQlvarr; saaledes kunde den kaldes som
bindsk bgls (jfr. Egill Lausav. 43, Skjdigtn. I A 59). Men au for q er
sjældent i S (gaull 15 b3, hiaur 34 b4, jfr. haurda 33 a7, hvor dog o er
skrevet over au).
5—6. Tolkningen af disse linjer er usikker fordi det sidste ord i 1. 6
mangler. S har kun ul. ., og det samme har oprindelig staaet i U,
men her er ordet senere udfyldt til ukalur (det er tvivlsomt, om udfyld-
ningen er med Rugmans haand; JS2 gætter paa Verelius). Kocks for-
slag okdtr (NN § 2071), senere forbedret til fdkdlr (NN § 2990), kan ikke
akcepteres, allerede af den grund at -atr ikke kan danne helrim med
-atr. I det hele taget er det højst usikkert, om udfyldningen i U har
nogensomhelst autoritet. Det eneste, vi med sikkerhed kan sige om det
manglende ord, er at Rugman mente at kunne læse ul. . . Men denne
læsning maa være fejlagtig, da allitterationen ikke kan tolerere en tryk-
stærk forlydsvokal i linjen efter 6- i olatr.
Antallet af ord, der kan danne helrim med -hvatr, -lair, er ikke stort:
fatr (hindring), flatr, hatr, klatr (strid, ufred), malr. Mulighederne ind-
skrænkes yderligere ved at man i slutningen af 1. 6 maa søge objekt
for verbet lata i 1. 5.
Til skjaldenes forestillinger om den ideelle konge hører ikke blot at
han er en kraftig kriger og gavmild paa guld, men ogsaa at han dæmper
stridigheder inden for landets grænser. Derfor betegnes kongen rogs
hegnir, rekka rdgs lægir, gumna sættir m. m. (jfr. Meissner s. 362); i nærv.
digt 28 b forekommer fira sættir.
Håttalykill enn forni.
4