Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Side 83

Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Side 83
79 hjalmvQlr forutsetter et hjalm-, som må bety enten selve rofet eller rorstaken eller selve rorpinnen. Det siste er rimeligst, ags. helma ‘Griff des Steuerruders’, eng. helm ‘håndtak’, ght. helmo, halmo ‘rorpinne’. Or- dene of hafbæittom hialme betyr da ‘over rorstangen, som ble krysset over havet’, idet hjalmr er brukt pars pro toto for hele skibet, likesom hjalmunvQlr i ramsen av skipaheiti i Snorra Edda. Det har interesse å finne dette ordet som ellers synes opgitt i norrønt, i Håttalykill, som alltid har vært regnet som et orknøysk dikt. I engelsk har det levd videre som helm ‘håndtak’«. Vers 28 a og b (teksten s. 28). Versemaalet, som i haandskrifterne kaldes refrunur hin mæiri (se ovenf. om vers 20 a og b), er identisk med Håttatal 21 (med refhvQrf i begyndelsen af alle de lige linjer). Helten er Gautrekr, jfr. Gautreks saga. Udgiveren af denne saga, Ranisch, antager (Die Gautrekssaga s. IL), at digterne har kendt for- tællinger om Gautreks forhold til Refr, da kongens gavmildhed særlig omtales; dette er maaske rigtigt (jfr. tolkningen af foreg, vers), men paa den anden side er gavmildheden et stereotypt træk i dette digt. 28 a. Varianter: 3 ræddest S, ræiddist U. 1—2. Paa grund af illr i 1. 2 fandt FJ det nødvendigt at foretage en voldsom ændring i 1. 1, Golli i stedet for Giættu at (jfr. 28 b7 8). Formelt blev linjen ikke uantagelig derved, da rimet kunde være Gaut-:pdtt-, selv om Gætt-:pott- er bedre. Men selvfølgelig vil man helst undgaa en rettelse, der indfører et ord, der slet ikke ligner det overleverede. A. Holtsmark peger paa en udvej til at tolke linjerne i den over- leverede form: »Strofen er eksempel på refrån hin meiri, og den for- tjener navnet. Den er konstruert slik at hver annen linje har to kon- traster, og visen får motsatt mening om vi fordeler dem malisiøst eller velvillig. Strofen 28 b 1.7—8 kan være eksempel: joollur var gæirs enn gulli godur illur kyni Jpiodar — det er ikke umiddelbart innlysende at dette er en ros. Denne inten- sjonen er nøklen til strofene; den biir fremhevet ved at 1. 2 i a-strofen er 1. 8 i b-strofen. Og da er det naturlig å forstå 1. 1 i a-strofen slik det står: Get på at osv. ‘Gjett om G. var god eller vond for menneske- slekten’ — svaret kommer — riktignok fremdeles tvetydig — i siste linje«. Denne tolkning maa i hovedsagen være rigtig. Finessen i flere af linjerne er, at der jongleres med modsætningerne, saaledes at hvad der ved første øjekast ser ud som dadel, ved nærmere eftersyn viser sig at være ros. Det minder om vers, hvor nægtelsen stilles paa grænsen mellem to sætninger, som dette islandske sléttuband: Håttalykill enn forni. 6
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176

x

Bibliotheca Arnamagnæana

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Bibliotheca Arnamagnæana
https://timarit.is/publication/1655

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.