Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Side 87

83
3 par er sva at skal sandsynligvis rettes til par svå at eller par svdt
i betydningen ‘der hvor’ (jfr. NN § 1161, hvor der dog regnes med pars
svdt her). Jfr. vers 9 b7, hvor par er maa være fejl for par.
vigg o: vig (saal. U). Linjen par svdt vig d vdgi minder om Vellekla 20
(Skjdigtn. I A 126) pat sleit vig d vdgi.
4. Der skal læses vargs grad-tapad{r) (SE) eller (islandiseret) vargs
grad-tgpudr (FJ). Eksempler paa endelsen -adr i nomina agentis ved
siden af -uår er bl. a. grandadr Skjdigtn. I A s. 72 (vers 58), fordadr
samme værk s. 125 (v. 1. til vordodr 133), tapad og tapadr samme værk
s. 243 (v. 1. til Et kvad om Erlingr Skjalgsson 1. 2 og 6).
5 pui ad maa læses pult (rim).
næijte S er rigtigere end næijtir U; SE har hnegti, men den rigtige
form af dette ord er hneiti (saal. FJ her). Det maa dog bemærkes, at
hneitir ellers ikke bruges i kenninger i forbindelse med betegnelser for
guld (jfr. Meissner s. 296); derimod er hregtir meget hyppigt i saadanne
kenninger. JS1 og JS2 foreslaar hregti her.
6. I det meningsløse krattva fandt SE navnet Kjgtvi, en af de konger,
som ifølge Heimskringla, Fagrskinna og forskellige andre kilder kæmpede
mod Harald haarfager i Hafrsfjord. Den burr *KjQtva, som nævnes her,
maa være 5>6rir haklangr (jfr. Hkr. I 122—23).
Linjens første ord opfattede SE (som kun kendte U’s læsemaade
hiarradann) som akkusativ af et adjektiv hjarradr »ense armatus«. Et
saadant ord forekommer ellers ingen steder (hvis det eksisterede, skulde
det hedde *hjgrvadr), og desuden kræver rimet at i dette ord. JS2 og
FJ har derfor indført rettelsen hvatradan her. Den bekræftes ved S, som
har hijarradan; ij, Rugmans sædvanlige gengivelse af y, staar her for
angelsaksisk v, og det første r er fejllæsning for t.
bur gengives af FJ burr, idet burr Kjgtva opfattes som subjekt, medens
betegnelsen hodda hneitir skal gælde Harald. Der kan henvises til for-
merne Ragnar 6 a2, iofor 10 b5, aldijr 6 a8, wignar 25 a2, Bor 29 b5, dor
38 a6, hvor r staar for rr. I de fleste tilfælde er rr dog bevaret, f. eks.
hijrr . . . scijrr 6 a8, -snarr 6 a2, hiorr 21 a7 38 a8 osv., hærr 14 a5 21 b5,
herr 30 a5 35 b2. Det sandsynligste er da, at formen bur er akkusativ.
I saa fald er subjektet (Harald) underforstaaet fra første halvvers, og
leddene hodda hneiti (hregti*!) og bur Kjgtva staar parallelt. Jfr. 33 a4.
7 Bocx U er rigtigere end boex S; som allerede JS1 har set, er ordet
genitiv af bokkr ‘buk’ = hafr; Bokks fjgrdr er altsaa det samme som
Hafrs fjgrdr.
8 harfagri JS1 (samt SE osv.); rettelsen bekræftes ved S.
Vers 31a og b
(teksten s. 29).
Versemaalet kaldes alstijft. Det svarer til meiri ståfr Håttatal 50,
hvor hveranden linje er stfjfd (o: bestaar af 5 stavelser og har mandlig
udgang). Den følgende strofe, Håttatal 51, kaldes hinn mesti ståfr,