Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Side 98

94
Rugmans konjektur. Over ec staar i S vard; hvad dette skal betyde er
uklart.
mæitto gengiver Rugman i U mætto, præt. af verbet mæta. Dette er
maaske rigtigt, jfr. om andre i-indskud s. 105. Men formen kan ogsaa
være normaliseret meittu, præt. inf. efter FJ’s, præt. ind. 3. pers. piur.
efter Kocks forklaring, af verbet meita ‘skære’.
4. SE supplerer bilu, FJ slitu; begge disse ord passer udmærket.
Ogsaa snidu eller klufu (JS2) kan bruges.
Vers 39 a og b
(teksten s. 31).
Versemaalet kaldes »halnæfsk (i U forbedret til »half-næfst«). Ejendom-
meligt for det er, at linjen bestaar af 4 vægtige stavelser (i begyndelsen
af linjen kan -l. erstattes med d X, saaledes at der bliver 5 stavelser). Hvad
b-linjerne angaar, er det som vers 25, medens a-linjerne er forkortede
med en stavelse i forhold til 25. Det er saaledes nærbeslægtet med
vers 25, men i modsætning til 25, som i a-linjerne har en eller to
tryksvage stavelser, er de fire tunge stavelser her gennemført i disse
linjer. Det er derfor klart, at naar 25 kaldes »halfnefsk (halfhnept),
bør 39 hedde »alnefsh (alhnept); hal- i overskriften er fejl for al- (hvad
enten dette skyldes forveksling med half- eller lydlige grunde, jfr. s. 113).
Jfr. KG Njåla II 928, Efterl. skr. II 88. Versemaalet genfindes Håttatal
78, hvor det kaldes alhneptr håttr (Codex regius skriver alhneftr, jfr.
s. 74). Ogsaa vers 35 i nærv. digt har den samme rytme i de fleste linjer.
Helten er Harald haardraade (f 1066, tilnavnet staar i 39 a2).
39 a. Varianter: 2 sigurs S, sigur U; 3 slæt S, slæit U; 8 flæg malmur S,
slægmalmur U.
1 hqr skal maaske læses her(s) og knyttes til 1. 4: ‘hærens sværdsæg
skar mandens læg’ (kollektivt for ‘mændenes lægge’). Jfr. 5 b, 9 a, 25 b,
39 b, hvor egg er subjekt (NN § 2083, 2990). En anden mulighed, som
hævdes af FJ, er at hqr er nominativ (= herr) og egg instrumental
dativ, ‘hæren huggede mændenes lægge med sværdsæggen’. A. Holts-
mark er tilbøjelig til at foretrække denne tolkning. »NN’s argument at
‘usynlige instrumentaler’ ikke er brukelige holder vel ikke, sml. Håtta-
tal 27 iskalda skark Qldu eik osv. Og akkurat i dette verset synes det
uheldig å la en genitiv være skilt fra hovedordet med hele 2 linjer«.
2. Der er ikke gyldig grund til at ændre sigrs brådr (sigr-brådr U,
jfr. sigrftkinn, sigrgjarn) til sigbrådr. Jfr. 20 a3.
5 borgs o: bargs{k) FJ.
8 flæg malmur o: flaug (ældre fld) malmr. FJ’s rettelse af U’s læse-
maade bekræftes ved S. Rugman har læst ar som æ (jfr. 9 b6).
39 b. Der er ingen varianter.
4 storr, der, som rimet viser, skal læses stQrr, tolkes af SE i LP1 som
fisken ‘stør’, saaledes at ben-stgrr bliver en sværdkenning af samme slags