Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Qupperneq 140

Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1941, Qupperneq 140
136 vanlig hos skaldene; de arvet ord og uttrykk, rim og rytmer fra hver- andre; ofte kan de overta en kjenning, en linje, med vilje, nettopp for å minne om forrige gang den ble sagt, få fram for det poetisk skolerte publikum en parallell eller en kontrast. Eksempel på den slags orna- mentale lån finnes Hl. 30 ab om Harald hårfagre i Hafsfjord: b par svd at vig å vågi er gjenklang av Glymdråpa 4: par svå at barsk at bordi1), og a hådi herr vid pryd i av Gldr. 5 Hådi gramr pars gnudu, foruten at linjen 30 b gladr var <h)ramn firir Jadri får en til å tenke på rammen om Haraidskvædet. Likedan er det minnelser fra Helgakvida Hundings- bana I i Hl 19 b om Helge: Hl 19 b var rgnd rodin | ridu skælkingar, HH I 27: brast TQnd vid rgnd \ reru vikingar. Men i en henseende er Hdttalykill merkelig; det låner ikke bare fra andre og eldre kvad, men også fra seg selv. Ikke bare slik at samme ord kan bli brukt om igjen, også andre skalder kan ha sine yndlings- gloser likesom moderne diktere, det er naturlig nok. Men Hl.skalden tar ofte hele linjer opp igjen; det kan være fra strofer før i diktet, men ofte er det slik at b-strofen virker som en villet variasjon av a-strofen. Et par eksempler skal vise dette. 15 ab lyder slik2): Hgrdo réd Hagbardr — hvater læyfa menn pat — aldrklifs epli (heldr) rjta var sd gramr nytr. Mijll gerde at margsnill(s) mordalf(s) skialfa i gæira gtymsktir gedvangs strangre. Jgfre var at aldrklif(s) akarn vid sverz brak stillir vakte stalggll stalldræpt snigllum; hvasso réd hugar sess, hildar var sd gramr mildr, i branda brakvind baugniotr griote. Her er aldrklifs epli gjentatt i aldrklifs akarn, og 1. 7 i begge str. i gæira glymskur \ i branda brakvind korresponderer; 1. 4 i a er gjentatt 1. 6 i b: yta var sd gramr nfjtr og hildar var sd gramr mildr; myll . . gedvangs i a biir variert i b: hugar sess . . gridte. *) Enda nærmere parallell er Veli. 20, jfr. s. 83. 2) I normaliseringen er teksten i S fulgt, men »Rugmanismene« rettet; en hårdhendt normalisering av denne teksten til islandsk fra ca. 1250 synes uberettiget. Ord og bokstaver i () er satt til av utg., likeså lengdetegn.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176

x

Bibliotheca Arnamagnæana

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Bibliotheca Arnamagnæana
https://timarit.is/publication/1655

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.