Skírnir - 01.01.1847, Side 122
124
og í liúsunum, sem liggja umhverfis torgib, var
kveikt í öllum gluggum, og flugeldar, bláir og rauíiir,
leiptrufeu um allt torgib. Um kvöldib talabi Heub-
ner aptur, á torginu og hvatti til trúrækni; svo
var sunginn sálmurinn : „Ovinnanleg borg” o.s.frv.,
og aí> því búnu fór hver heim til sín undir hátíö-
legum söng og hljóbfæraslætti.
Ví&a eiga hinir þýzk-katólsku örbugt uppdráttar
á þýzkalandi, en þó kastar tólfunum, þegar afegætt
er, hve rammar skorbur eru reistar móti þeim meí>
öllum hætti í Austurríki. I fyrra vetur lögleiddi
keisarinn nýmæli um, hvernig meí þá skyldi fara;
eptir nýmæli þessu var ákvebib, a?> ekki skyldi nokkur
þýzk-katólskur mabur eiga kost á ab ílengjast í lönd-
um Austurríkiskeisara, og trú þeirra var köllub í alla
sta&i ólögmæt, er hvergi ætti ab ná fösturn fótum
stundinni lengur. Erindsrekum Austurríkiskeisara í
öllum öbrum löndum var bobib, ab láta engan þann
mann fá vegabrjef, sem væri þýzk-katólskur, ef hann
ætlabi til Austurríkis; en ef svo bæri vib, ab einhver
útlendingur, sem væri þýzk-katólskur, engu ab síbur
ferbabist um Austurríki, og upp um hann kæmist,
ab hann væri þýzk-katólskur, þá átti ab setja hann
þegar í höpt, og skyldi undir eins flytja hann
naubugan viljugan út y'fir takmörk Austurríkis. þegar
svo stæbi á, ab fæbingjar í Austurríki hefbu tekib
sib þenna í öbrum löndum, og vildu síban snúa heim
til átthaga sinna, þá skyldu erindsrekar Austurríkis
skora á þá um ab ganga af trú þessari, ábur enn
þeir fengju vegabrjef heim til Austurríkis; en ef þab
tækist ekki, þá skyldi ekki leyfa þeim ab komast heim
aptur; og ef einhver af þegnum Austurríkiskeisara