Skírnir - 01.01.1847, Qupperneq 140
142
þetta snerti eigi eitt ríki?> Ba&en, heldur allt þýzka-
land, og stjórnin myndi meb ollu skorast undan ab
bera þetta málefni upp á sambandsþinginu, því þab
mvndi svo litlu verba á gengt hvort heldur væri.
En fulltrúar risu hver upp á fætur ö&rum og mæltu
í ákafa fram meb uppástungunni; þótti þeim sem
stjórnin biíii meira tjón af því ab takmarka prent-
frelsib, enn þjóbin, og væri henni þó bersýnilega
órjettur gjör, en þar á mót ef prentfrelsib væri ótak-
markab, þá færi allt, eins og vera bæri, því undir
eins og eitthvab væri rita& ófyrirsynju, þá yrSi þegar
annar til aí> bæla slíkt nibur, og svo gengu fulltrúar
vel fram, ab nefnd var kosin til a?> íhuga málib, og
rjebi hún til, aí> þingif) skyldi senda stórhertoganum
bænarskrá þess efnis, er sagt er frá í uppástungunni,
og fær&i hún sig í því upp á skaptið, aí> hún vildi
láta fulltrúa ríkisins á sambandsþinginu rába til af>
ónýta þegar allar þær lagasetningar, er síban 1819
hafa konjiö í ljós, og takmarkab prentfrelsib me&
ýmsum hætti á öllu þýzkalandi, en þar á mótskyldi
þegar gjöra nýmæli um prentfrelsiÖ á öllu þýzka-
landi, og bar nefndin fyrir sig, af> þessu væri heitib
í 18. greininni í sauibandsskránni. Ekki vita menn
enn sem komifi er, hver afdrif þetta mál muni hafa,
er svo er mikilvægt fyrir allt þýzkaland, en líklegt
er hins vegar, af) því verfii um skammt í nokkru á
gengt, þegar svo vífia er farifi af> hreifa vif> því, og
svo lítur út, sem allur þorrinn muni vera málinu
samdóma. Fremur fer þab í vöxt, enn hitt, afi þjóf>-
verjar fara búferlum úr landi burt og til Vesturheims,
hvort sem um er af) kenna nýjungagirni, eta þeir
þvkjast fá betra hlutskipti þar, enn á fósturjörb sinni.