Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1858, Qupperneq 58

Skírnir - 01.01.1858, Qupperneq 58
60 FRÉTTIR. England. liktist meí) fyrsta aílferb annara, er ábr höfbu stofuab nýlendur; eu þeir hafa eigi haldib henni til þrautar, og þess vegna halda þeir enn saman nýlendum sínum, er abrir hafa misst. Allar þjóbir byggbu nýleudur í ábata skyni, þó ýmsar þjóbir hafi haft sín hvorja ábata- vonina helzt fyrir augum, og þab hafa Englendíngar gjört engu síbr en abrir. Hagsmunir þeir, er menn hafa gjört sér von um, hafa einkum verib fólgnir í þessu: 1) Sköttum, er hjálendurnar ebr skattlöndin guldu frumlandinu á fribartímum; 2) leibangri, er þeir bubu út úr skattlöndunum, til ab verja frumlandiö á ófriÖartímum; öllum þeim aubi, er rann inn í ríkissjóÖinn og til frumlandsins frá námum og ýmsum öörum sérlegum aubsuppsprettum í nýlendunum; 4) öllum hagnabi af einkaverzlun vib nýlendhrnar, og af því aÖ geta selt þeim unna vöru fyrir óunna, og aukiÖ svo verzlun sína og ibnaÖ; 5) ab geta komiö upp miklum skipastól og útvegab sér góba og vana sjómenn á flotann, og 6) ab flytja glæpamenn til nýlend- anna og þá menn abra, er menn vildu ab eigi ætti dvöl heima í frumlaudinu. I einu orbi, frumlandib hefir jafnan haft þann tilgang, aÖ hafa sem mestan hagnab af undirlöndum sínum, og í því skyni dregiÖ undir sig alla hina ábatasömustu atvinnuvegi og embætti í landinu: hafe haft þar í seli, en láfiö þarlandsmenn smala fénu saman, og þab fyrir lítib kaup. Englendíngar ætluÖu eitt sinn ab leggja eins konar skatt á nýlendur sínar í Vestrheimi; en þeir misstu þær fyrir bragöib, sem kunnugt er, og hafa þeir eigi boriÖ þab vib, hvorki fyrr né síöar. Utboö hafa þeir og aldrei haft úr nýlendum sínum. Englar híifa slegiÖ eign sinni á land þab, er ónumib var, og eignab konúngi náma og málmtak, er fyndist í landinu ; en fé því hefir jafnan verib varib handa nýlendunum sjálfum, til ab grafa hafnir, reisa geymsluhús í kauptúnum , skóla og annaÖ þess háttar, og nú eru öll fjármál lögÖ undir lögþíngin í nýlendunum, þar sem þau eru; en England kostar ár hvert 3 milj. pda. st. til þess ab stjórna nýlendum sínum. Einkaverzlun hafa Englar nú eigi i nýlendum sínum síban 1849, og því er verzlun þeirra eigi framar svo mikil sem ábr fyrir þá sök. Euglar hafa og af tekib, ab flytja glæpametin sína í sumar nýlendur, en þó flytja þeir þá enn í nokkrar þeirra. þannig hafa þeir af tekib smátt og smátt flest þaÖ, er nýlendum þeirra er til óhagræÖis, en veitt þeim frelsi í málum sjálfra þeirra. Rétt
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.