Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1873, Qupperneq 28

Skírnir - 01.01.1873, Qupperneq 28
28 ALMENN TÍÐINDI. enda hefur verið kostaS mjög kapps um afl kynna sjer eMi hans allt og ásigkomulag, bæti utan og innan. SíSan mennirnir urSu svo stórhuga, að rá8ast í aS rannsaka innýfli jarSarinnar, er ekki iangur timi liSinn, en árangurinn af slíkum rannsóknum er þó svo stórkostlegur, aS menn mættu ætla, aS ekki hefSi veitt af mörgum t>úsundum ára til aS afreka slíkt. YfirborS jarSarinnar hefur mannkyniS t>ar á móti veriS aS kanna frá því er fyrst fara sögur af því, og þó er þaS hvergi nærri fullkannaS enn. Öllum er kunnugt, meS hvílikum feiknahraSa heiminum hefur fleygt áfram á þessari öld í öllu því, er miSar til aS greiSa og flýta fyrir ferSalagi um jörBina á sjó og landi; mætti þvf margur ætla, aS nú væri ekki langrar stundar verk eSa fyrirhafnarmikiS, aS ijúka viS aS kanna þaS sem eptir er af yfirborSi hnattarins. En hjer er aS gætandi, aS um miSjuna er jörSin girt belti loganda; sunn- an og norSan hefur hún klakkahettur tvær miklar og skuggalegar. Dm þessa staSi er því lítt fært mennskum mönnum. Af miS- biki jarSarinnar er þaS einkum hinar efri byggSir SuSur- álfu, er erfiSast hefur veitt aS kanna. Fyrir rúmum mannsaldri síSan var ókannaS allt miShik hennar, frá því 10 jarS-stigum fyrir norSan miSjarSarbaug og suSur undir hvarfbaug hinn sySri (23 stigum fyrir sunnan mi&jarSarbaug), aS frá skildum fáeinum skik- um meS sjó fram hjer og hvar, ÚtnorSurhorniS af þessu mikla belti (því nær Ö00 mflur á breidd frá norSri til suSurs) tókst þýzkum ferSamönnum, þeim Barth, Vogel o. fl., aS kanna nokk- urnveginn til hlítar fyrir rúmum tíu árum siSan. Um austur- jaSarinn norSan til hafa ýmsir enskir menn ferSazt (Baker, Speke, Grant, Burton), og fundiS þar vötn og fjöll merkileg. En vænstu sneiSina hefur þó Livingstone tekiS. þessi nafntogaSi afreksmaSur hefur í meir en 30 ár veriS aS ferSast fram og aptur um suSur- hluta hins ókannaSa beltis, og hefur nú kannaS flestar byggSir þar, allt norSur undir 8. mælistig suSurbreiddar. ÓkannaSur meS öllu er enn allur flákinn þaSan og 10 stig norSur fyrir miSjarSar- baug, frá byggSum Portúgalsmanna og Engiendinga vestur viS Atlantshaf og austur aS 46. stigi austurlengdar. f fyrndinni var haldiS, aS allar efri byggSir Afriku væru ekkert annaS en eySi- sandar eSa gróSurlausar fjallauSnir. En öSruvísi hefur Living-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.