Fréttir frá fulltrúaþingi(nu) í Hróarskeldu viðvíkjandi málefnum Íslendinga - 01.01.1843, Qupperneq 95
95
komizt hjá að senda nafnaskrárnar hrínginn í kríng, með
Jjvi, að láta kosningarnar með öliu frjálsar, svo að full-
vissan um, afe þeir verði kjörnir sem hæfastir eru, verði
algjöriiga komin undir góðum vilja og viti kjósendanna;
en allt um það hefir nefndin ekki árædt að víkja svo
rojög frá aðalreglunni, er menn fylgja í Danmörku, og allra-
sízt á þann liátt, er nú var getið. Nefndin tekur það
serílagi fram, verði kosníngarnar bundnar vife hverja sýslu,
afe sýslumönnum verði fyrimunufe alþíngisseta, svo fram-
arliga þeim verði falið á hendur að stýra kosníngunum
eins og hún hefir stúngife uppá, en sakir þess mundi al-
þíngið sjá á bak mörgum mönnum reyndum og viti bornum.
þó hefir einn nefndarmanna, Bjarni heitinn amtmaður
Thorarensen, látið í Ijósi það hugboð sitt, að kosníngar-
rfetturinn, verði mönnum eigi leyft afe kjósa fulltrúa um
allt land, hvar sem vera skal, ætti samt að ná út yfir allt
það umdæmi, er sýslan liggur íj svo hefir og annarr nefnd-
armaður, Melsteð kammerráð og sýslumaður, hugleidt mál-
efni þetta, og talið það skyldu sína að taka saman annað
kosníngarlögmál, er ætti betur við landsháttu Islands, og
hefir Iiann talið rök til þess í serstakri bænarskrá, er
hann hefir sent kansellíinu; haffei hann þegar á fundum
nefndarinnar kannazt við þá ókosti, er kosníngarlögmál
hennar bar með ser, en samt treysti hann ser ekki til þegar
í stað að stínga uppá öðrum betri. Ilann heldur afe aliir
búendur, sem eru sjálfra sín og eiga 5 hundruð tíund-
bærs lausafjár, 5 hundruð í löndum eða 5 hundruð í
hvorutveggja saman, og að öferu leiti hafa þá kosti til afe
bera, sem ákveðið er, ætti að öðlast hlutdeild í kosningum
alþingismanna, þó ekki beinlinis, heldur með svo felldu
móti, að þeir kjósi kjörmenn, einn úr hreppi hverjum,
er gjöra skyldu út um að lokum hverr vera ætti fulltrúi
á alþíngi, og án þess afe þurfa að hafa hliðsjón af nokkr-
um fjármunum. Með slíku móti heldur hann að kosn-
íngarnar verði bæði áreiðanligri og kostnaðarminni: kostn-
aðarminni, af því tíundarskrárnar yrfei notaðar með nokk-