Fréttir frá fulltrúaþingi(nu) í Hróarskeldu viðvíkjandi málefnum Íslendinga - 01.01.1843, Side 154
154
tnenn landina. Eg er meSal þeirra, sem ekki eru svo
knnnugir, og eg þjkist því einkar vel faliinn til aö mót-
mæla konúngsfulltrúa, þar sem hann segir aÖ mcnn þurfi
ekki að vera neitt nákunnugir til að sjá, að það se rángt
sem Kristensen málafærslumaður har fram. Eg held þar-
ái»óti að mafcur megi vera býsna kunnugur því, hversu
metiu er á Islandi framför landsins í stjórnarmálefnuin
inóti kostiiaði þeim sem fulltrúaþíngi fjlgir, til þess afc
geta skilið, afe fulltrúar verði einmitt að vera 20 á svo
stóru landi, og hvorki fleiri n.e færri. Eg held hverjum
þeim, sem ekki er því kunnugri því sem frábrugðið er á
Islandi, verðí að íinnast það órett, að ey með 300 innbúa
skuli senda 1 fulltrúa, herað með fiOtJO innbúa sömuleibis
1, og kaupstaður með 000 inubúa, sein þó heíir Ii'tin
kaupstabarbrag eptir því sem lier er kailað, ennþá 1; eg
held að hverjum einum, þó hann væri ekki nákunnugur,
mætti þykja það vel fallið að svo inikið land og strjál-
byggt fengi fleiri fulltrúa, því það mundi bæði efla þíngið
og gjöra það tignarligra og rába-meira. > þá er liitt ekki
óljósara, að áðalregla sú, sein Iier heSr verið svo opt
kveðin upp á þinginu og einkum af hendi konúngsfull-
trúans: að kosníngarlög verði ekki flutt blátt áfram til
eins lands frá öðrum, og ekkert atriði landstjórnarmál-
efna þurti eins rnikla nákvæmni eptir því sem hagar á
hverjum stað — abalregla þessi, segi eg, leyfir ekki að
kosníngarlög Danmerkur verði flutt beinli'nis til Islands,
þareð jarðir eru almennt byggbar þar á þann hátt sem
inenn þekkja ekki til í Danmörku. Tilskipiinin uin full-
trúaþíngin í Danmörku heíir bundið kosni'iigarrett og kjör-
gengi vib fasteign, en tekur þó undan lífsfesturnenn , til
þess ab bola ekki mikin liluta þjóðarinnar frá að eiga hlut
í þínginuj eg lield nú að einmilt hin sama regla verði
ab knýja mann til að veita leiguliðum kjörgengi á Islandi,
þareð þeir eru ab raiklurn hluta á borð við festubændur
vora, og það þvr' heldur sem það er ölluin alkunnugt, eins
þeim sem landiuu eru ókunuugir, að þar þarf ekki að