Fréttir frá fulltrúaþingi(nu) í Hróarskeldu viðvíkjandi málefnum Íslendinga - 01.01.1843, Side 174
174
stuttan tíma, [)á skal eigi eigandi jarbar liafa kosníngarrett
og kjörgengi, heldur ábúandi; og í annann staö má svo
fara, eptir þessum kosníngariögum, aö sá t. a. m., er tekið
hefir jörb til ábúÖar um tvö ár, verði kosinn til alþíngis-
manns, þótt ábúðartími lians taki enda áðurenn tímabil
það er liðið, er hann hefir verið kosinn til, eða jafnvel,
ef tilvill, áðureun þíng það hefst, er haun hefir verið íkjör-
inn. Ennfremur segir framsögumaður nefndarinnar, að
nefndin á Islandi liafi verið hrædd mn, ab kcnnimanna-
/
stettin á Islandi mundi eiga óhollan þátt í kosníngum, og
hafi lnín því eigi, segir hann, viljað láta þá hafa kosninga-
rbtt eða kjörgengi. En slíkt hefir íslenzka nefndin eigi
sett fyrir sig; lienni hefir þvertámóti þótt ísjárvert, ab
veita prestum fjrir það, þó þeir væri prestar, kosningar-
rett og kjörgengi, því hún liefir haldið, að þeir mundi
verba kosnir of víba, þareð alþýða mundi verða svo fús
á að veita þeim atkvæði sitt. þetta er reyndar ein þeirra
greina, er vafi má um vera, og ef atkvæði nefndarinnar
á Islandi hefbi verið öðruvísi lagað, hefði varla nein tregða
verið á, að veita staðamönnum kosníngarrett og kjörgengi;
en eptirtektavert er, að minni hluti nefndarinnar hefir
eigi heldur mælt með því í álitsskjali sínu, ab prestar væri
kjörgengir, og kveður svo ramt að, ab þeir hafa jafnvel
ráðið frá því með berum orðum.
Um brej'tíngaratkvæði það, er lítur að því, að í al-
þíngi se 42 menn þjóðkjörnir í stað 20, þá vil eg geta
þess, að minni hluti nefndarinnar hefir eigi fyrrenn nú
fallizt á þessa miklu breytíng á frumvarpinu; þeir hafa
eigi látið í Ijósi minnsta vafa um þetta efni f álitsskjali
nefndarinnar, og hafa þíngmenn fulla orsök til að kvarta
um, að fulltrúar þeir, er þíngmenn álitu ab hefði bezt
vit á máli þessu, hafa eigi hreift slíku, þá er þíngmenu
áttu kost á að kynna ser málavöxtu. Eg vil og geta
þess, að á sama hátt og nefndin á Islandi hefir stúngið
aðeins uppá tveira tugum raanna, þá kom og bænarskrá
híngað ár 1838 frá mörgum Islendíngum, lærðum og leik-