Andvari

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Andvari - 01.01.2001, Qupperneq 97

Andvari - 01.01.2001, Qupperneq 97
andvari HÁSKÓLAKENNSLA GÍSLA BRYNJÚLFSSONAR 95 f A vorönn 1878 tók Gísli fyrir upphaf sögulegra tíma á Norðurlöndum. A haustönn s. á. hélt hann fyrirlestra um sögulegt baksvið Eddukvæða. Á vor- °nn 1879 flutti hann yfirlit yfir uppruna og J>róun dróttkvæða. Á haustönn 1879 talaði hann um ákveðin tímabil í sögu Islands, á vorönn 1880 um nor- ræna goðafræði, uppruna hennar og tengsl við goðafræði og sagnir eldri nienningarþjóða. Á haustönn 1880 hélt Gfsli fyrirlestra um uppruna höfð- lngja- og konungsvalds, þróun þess og hnignun á Norðurlöndum og á vorönn 1881 um danskar munnmælasagnir og tengsl þeirra við fornminjarannsókn- Ir- A haustönn 1881 talaði hann um nafngiftina „dönsk tunga“ og aldur Eddu- hvæða, og á vorönn 1882 um sögur af Völsungum og Niflungum eins og þær hirtast í Eddukvæðum og bar þær saman við þýskar frásagnir. Á haustönn 1882 hélt Gísli fyrirlestra um elstu skáldin. Á vorönn 1883 um elstu þjóðir Norðurlanda frá sögulegum tfma og skiptingu þeirra og styrjaldir, og jarls- hgn, hersisvald og stöðu danskra aðalsmanna. Þegar hér var komið sögu tóku veikindi að sækja að Gísla. Fyrirlestrar hans síðustu misserin voru um einstaka þætti og persónur norrænnar sögu og kvenhetjur í Eddukvæðum. Undir lokin valdi hann að tala um ástavísur Kor- ^náks Ögmundssonar. Á haustönn 1886 fékk Gísli leyfi frá störfum vegna heilsubrests og næstu misserin fékk hann samskonar leyfi af sömu ástæðu. Það síðasta var dagsett september 1887 þar sem Gísla er leyft að fresta að flytja auglýsta fyrir- lestra þar til heilsa hans leyfði. Batinn kom ekki og 29. maí 1888 var Gísli ®rynjúlfsson allur. Konráð Gíslason hóf að skrifa Birni M. Ólsen daginn eftir og sagði svo h'á f bréfinu: „Gísli Brynjúlfsson er nú nýdáinn af blóðspýju, en hafði verið 11 ferli og inni í Regensi daginn áður en hann andaðist. Eg hef kennt ósköp í brJósti um hann seinustu árin. - Hann var fróður og minnisgóður og hafði, að mér fannst, manna best vit á, hvað fallegt er og fallegast í fomum skáldskap" IKG.: Bréf, 271). Viðbcetir: Úr „Det filosofiske Fakultets Aarbog 1873-1888. Tilstand og Virksomhed el I ilosofiske Facultet har i dobbelt Retning erholdt en Forstærkelse, dels ved Ansættelse af Stipendiar ved den Amamagnæanske Stiftelse, G. Brynjulfson som extraordinær Docent j,, i islandsk Historie og Literatur (Aarbog 1873-75, 155). askólaárið 1874, vorönn. Forelæsninger over et Afsnit af den nordiske Oldtidshistorie efter islandske Kilder. aastönn 1874 G. Brynjulfson, Docent, 1) Udsigt over den danske Erobring af England efter islandske Kilder, 2 T., 15 Tilh. 2) Foredrag paa Islandsk over Islands politiske og lit- erære Historie i forrige Aarhundrede, 1 T., 5 Tilh.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172

x

Andvari

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Andvari
https://timarit.is/publication/346

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.