Menntamál - 01.04.1967, Qupperneq 48

Menntamál - 01.04.1967, Qupperneq 48
42 MENNTAMAL er á boðstólum. Það fer fyrst og fremst eftir því, að hve miklu leyti skilningurinn er með í förinni. Gildi hinna nýju hugtaka er framar öðru fólgið í því að auðvelda skilning á atriðum sem áður hafa oft verið óljós og legið í láginni. Aðalgalli reiknings og stærð- fræðikennslu hérlendis hygg ég hafi verið sá að hún hefur verið of vélræn, beinzt um of að vissri tegund leikni, en ekki lögð nóg áherzla á yfirsýn og skilning. Aðferð- ir sem ekki hafa nægan skilning að bakhjarli gleymast fljótt aftur og koma að iitlu haldi. Nægilega djúpur skilningur á grundvelli aðferðar verður sennilega að einhverju leyti á kostnað lrraða og leikni í bili, en endist mönnum lengur og betur. Mér virðist einmitt hafa borið mjög á því hér að námsefnið hafi verið um of hólfað sundur í rækilega aðgreinda flokka. Nemendum hefur verið kennd sérstök aðferð á hvern flokk, en samhengið milli flokka lrefur orðið ósýnilegt með öllu, þótt oft sé um að ræða náskyld efni, skóg- urinn hefur ekki sést fyrir einstökum trjám. Annar galli námsefnis og kennslu virðist mér hafa verið sá, að sjónarmið sem talin hafa verið hagnýt hafa ráðið of miklu. Reikningur virðist einkum kenndur til þess að menn láti ekki hlunnfara sig í viðskiptum, geti mælt sér út kálgarðsskika ef á þarf að halda, og annað því um líkt, en ekki vegna þess að hann hafi gildi í sjálfum sér. Þótt ekki sé litið á það, að tíminn hefur í mörgum tilvikum hlaupið all óþyrmilega frá þessum svoköll- uðu hagnýtu viðfangsefnum, þá er hitt jafnvel meira saknaðarefni að mönnunr hefur að mjög verulegu leyti sést yfir innra gildi stærðfræðinnar. Tækifæri til að kynna börnum og unglingum þá fegurð sem býr í stærðfræðilegri hugsun, jafnvel þegar hún ijallar um Vanræktir möguleikar
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120

x

Menntamál

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Menntamál
https://timarit.is/publication/376

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.