Búfræðingurinn - 01.01.1938, Qupperneq 79

Búfræðingurinn - 01.01.1938, Qupperneq 79
B Ú F R Æ Ð I N G U RI N N 75 bygghálmur. Yfirleitt er bygg- og hafrahálmur líkt lélegu út- heyi að fóðurgildi. Úr honum má og búa lil mottur o. fl. Rúgurinn er þriðja tegundin, sem reynd hefir verið hér á landi, en liann liefir eingöngu verið ræktaður í tilraun- um. Þær tilraunir lofa að vísu góðu, en sennilega er ræktun hans meiri erfiðleikum bundin. Hveiti liefir þroskast á Sámsstöðum, nokkur afbrigði. Efnarannsóknir á íslenzku korni hafa leitt í ljós, að það stendur ekki að baki sömu tegundum erlendum að næring- argildi, enda haí'a livgg'ið og hafrarnir náð hér fullum lífeðlislegum þroska og hafa enn fullkomið grómagn, eftir að hafa verið ræktaðir hér í 14 ættliði. Ivorn verður ekki ræktað til lengdar á sama stað. Upp- slceran minnkar, sjúkdómar gera vart við sig og kornið hættir loks að þroskast. Forfeður okkar höfðu ekki önnur ráð en að livíla akurinn öðru hvoru, láta hann ganga í tröð, sem kallað var. Sáðskipti eru betri. Þau eru einskonar skipulagning jarðræktarinnar, þannig að skipta um rækt- unarplöntun með vissu árabili í sama landi. Þau gætu t. d. verið þannig: Að brjóta landið og rækta liygg fyrsta ár. Rækta iiafra næsta ár. Þriðja árið kartöflur. Fjórða árið kartöflur eða kál. Fimmta árið mætíi svo byrja á nýjan leik eða gera landið að túni. Auðvitað má haga sáðskipt- unum á margan hátt eftir áslæðum. Tún með tveggja til fjögra ára forræktun gefur mikið meira af sér en það iand, sem gert er að túni slrax fyrsta ár. Tíð vinnsla jarð- vegsins eykur gerlalif hans og hætir eðlisástand hans á allan hátt. Með sáðskiptum notast áhurðurinn og öll nær- ingarefni hetur. Uppskeran verður meiri og betri vara. Sjúkdómar verða vægari. Kornrækt og sáðskipti hljóta að fylgjast að. Kornræktin verður hagkvæmast rekin i sambandi við aðrar búgreinir. Gildi hennar er ekki eingöngu fólgið í kornuppskerunni sjálfri, heldur þvi jafnframt, live vel liún býr jarðveginn undir aðra rælctun. Hún er því vel til þess fallin að vera ein búgrein bænda, og á þann liátt getur hún orðið lyftistöng í íslenzkum landbúnaði.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166

x

Búfræðingurinn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Búfræðingurinn
https://timarit.is/publication/696

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.