Búfræðingurinn - 01.01.1938, Qupperneq 86

Búfræðingurinn - 01.01.1938, Qupperneq 86
82 BÚFRÆÐINGURINN staðan í viðurværi landsmanna. Nokkurt óbeint samstarf er á milli atvinnuvega oklcar, þannig að fólk, sem „lifir“ á sjávarúlvegi, og nú á siðustu árum við verzlun og iðnað, kaupir framleiðsluvörur bændanna og neytir þeirra. Yissir jjættir sveilabúskaparins íslenzka, svo sem mjólkurfram- leiðslan, byggist nú nær eingöngu á innanlandsmarkaði í bæjum og sjávarþorpum. Bændurnir hafa alltaf keypt nokkurn fisk til manneldis og nú á síðustu árum allmikinn fóðurbæti, svo sem lýsi, sild, síldarmjöl o. fl., af sjómönn- unum. Það er oft sagt, að ])ær kröfur, sem fóllc gerir til lífsj)æg- inda og viðurværis, fari vaxandi. Þetta mun að miklu leyti vera rétt. Það er ])ó langt síðan menn gerðu greinamun á góðum og slæmum mat. Sá, sem kaupir misjafnar vörur, vill alveg' eðlilega ekki greiða jafn mikið fyrir lélegu og skemmdu vöruna eins og þá góðu. Þetta meðal annars befir orðið til þess að skapa mat og flokkun og mismun- andi verð á þær vörur, sem ganga kaupum og sölum. Fyrst heí'ir það skapast af handahófi kaupenda og seljenda, en er síðar sett í fastari skorður ai' fyrirtækjum, félögum og löggjöfum. Kröfurnar um vörugœði fara almennt vaxandi. I nágrannalöndum vorum er vöruvöndun og mat á flest- um vörutegundum meiri og strangari en hér á landi. í því sambandi vil ég nefna fá dæmi frá Danmörku. Þegar Danir, eí'tir 1880, fóru að flytja mikið iit al' svina- kjöti (Bacon), aðallega til Englands, settu þeir strax all- slrangt mat og eftirlit með öllu þvi kjöti, sem flutt var úr landi. Matið á fleskinu er nú mjög nákvæml og því er stranglega fylgt eftir. Hér yxði of langt mál að fara út í nákvæma lýsingu á ])ví. Matið fer aðallcga fram i slátur- húsunum. Fyrst og fremst er tekið lillil lil þeirra krafa, sem ensku neytendurnir gera til flesksins. Danir hafa lil Iiins ýtrasta reynt að fylgja þeirri gullvægu reglu að flvlja aðeins fyrsta flokks fleslc úr landi. Þau svín, sem ekki stóðust þetta mat, fengu bændurnir annaðhvort send heim til sín aftur frá sláturhúsunum eða þeir fengu mjög lítið verð fyrir þau. Bændunum skildist því fljótt, hversu á-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166

x

Búfræðingurinn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Búfræðingurinn
https://timarit.is/publication/696

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.